Ludvig Holberg
Ludvig Holberg blev født d. 3. december 1684 i Bergen, Norge - næsten et helt århundrede efter Descartes. Han døde i København i 1754. Holberg var den yngste af seks brødre, og hans far, Christian Nielsen Holberg, døde før Ludvig var et år gammel.Holberg blev uddannet i København og var i mange år lærer ved Københavns Universitet, og samtidig med at han forelæste der, skrev han sine berømte komedier. Holberg havde dog i starten svært ved at finde arbejde i de fag som virkelig interesserede ham, og dette irriterede ham. Han havde studeret jura, historie og sprog. Han blev da også udnævnt til professor i tre så forskellige fag som metafysik, latin og historie. Holberg var således meget lærd og også berejst. Han rejste i sin sene ungdom til storbyer i lande som Holland og Frankrig samt til Rom. Han rejste også til England og studerede for en periode i Oxford, hvilket var et særsyn i samtiden, hvor man var meget orienteret mod det kontinentale europa.
Hans forfatterskab kan deles op i tre perioder (ikke sat i rækkefølge); den historiske, den poetisk/komiske og den filosofiske. Den poetiske raptus var da han i samtiden satte produktionsrekord med de komiske dramaer - manuskripter til skuespil opført i København (i sig selv bøger)- han spyttede ud. Det er samtidig også det han i eftertiden er blevet mest kendt for. Vigtigt at notere sig er i øvrigt at han i en af de sidste bøger han skrev om sit liv, indrømmede at han var skinsyg og meget bange for at det andre skrev, skulle være bedre end det han selv skabte. Dette er i øvrigt en kilde til at forstå hans forfatterskab – hans vrede på samfundet, andre lektorer og universitetet gjorde ham skarp, og var gennemgående en drivkraft i Holbergs forfatterskab.
Holberg kritiserede skolernes undervisning i kristendom: ”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne” og ”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”. Holberg tror på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Dette var en ny, moderne opfattelse af religionsspørgsmålet og det kendetegner Holberg som i højeste grad værende oplysningens mand. Holberg var i øvrigt interesseret i fornuften fordi han mente, at det var denne som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg at der kunne findes så meget ondskab i samtiden, når man jo blot kunne lade fornuften råde i stedet, man kan altså snakke om at han bevæger sig væk fra en religiøs forklaring på ondskab hen imod en rationalistisk/empirisk tænkemåde og dette er jo vigtigt pga. hans status som værende en stor forfatter i både samtid og eftertid. Holberg har en positiv holdning til bibelkritikken, han foruroliges heller ikke af det nye heliocentriske verdensbillede som står i kontrast til bibelens omtale af jorden som ubevægelig - han skriver i en af sine epistler herom: "de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager." Holbergs religiøsitet repræsenterer i det store og hele hvad man kalder deisme. Han forholder sig kritisk til forestillingen om arvesynden og nærer tillid til menneskets frie vilje. Holbergs erklærede hensigt med sin forfattervirksomhed var i øvrigt at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet. Dette stemmer overens med billedet af Holberg som fremskridtets og oplysningstidens mand. Det er værd at notere sig at Holberg fandt sig bedst til rette i storbyer med stor kultur – småbyer og natur interesserede ham ikke, fandt han hæsligt.
Holbergs ideal for videnskab var, at denne skulle gå induktivt frem (dvs. igennem erfaringer bygget på observationer) og være til praktisk nytte, hvilket vi ser et morsomt eksempel på i hans "Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge" (1745) - hvor han ræsonnerer sig frem til at smitten mest sandsynligt hidrører fra mikroorganismer.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |