Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Lysdiode

Table of contents
1 Lysdioden kort fortalt
2 Opdagelse
3 Anvendelse
4 Sådan virker en lysdiode
5 Se også
6 Kilder/referencer
7 Eksterne henvisninger

Lysdioden kort fortalt

En lysdiode er en elektronisk komponent, og en transducer, som omsætter elektrisk energi til enten infrarødt (NIR), synligt eller nær-ultraviolet lys. Lysdioder til synligt lys kan lyse i alle regnbuens farver, og de vinder indpas flere og flere steder hvor man tidligere brugte små glødelamper, fordi den anvendte halvleder-teknik byder på nogle fordele:
  • Lysdiodens strømforbrug er mindre end for en tilsvarende glødelampe der afgiver samme mængde lysenergi.
  • Der er ingen termisk slitage på en lysdiode der lyser - modsat en glødelampe kan en lysdiode lyse konstant i årevis uden at "brænde ud". Lysdioden vil i snit få deres lysudbytte halveret efter ca. 50.000 lystimer.

Opdagelse

Længe før man forstod halvledernes virkemåde, opdagede H.J. Round en lysdiode-effekt i SiC i 1907. Han kaldte det koldt lys, fordi krystallet ikke var varmt ligesom en glødelampe. Oleg Losev [O. V. Lossev, Lossew] (1903-1942) genopdagede lysdiode-effekten i ZnO krystaller i 1921. Lyset fra krystallet blev kaldt Lossew-lys. I 1934 opdagede G. Destriau en lysdiode-effekt med Zinksulfid (ZnS). Først i 1962 kunne man lave fuldt menneskeskabte lysdioder.

Anvendelse

Historisk startede lysdioder med at blive anvendt i lommeregnere, armbåndsure, måleinstrumenter og som statusvisning i radioapparater, TV og forstærkere.

I løbet af 1990'erne kom de røde og grønne effektive (high-bright) lysdiodeudgaver, hvilket gjorde at de kunne anvendes som cykelbaglygte.

Senere igen kom høje effektive (ultra high-bright) i blå lysdiodeudgaver. Det blå farve muliggør at en ret mængdeklat stof placeret på den blå lysdiodechip omdanner noget af det blå lys til gult. Det er siden ca. 2003 mårkedført som en hvid lysdiode. Disse anvendes som cykelforlygter.

I 2005 bliver lysdioder anvendt som bilbaglygter, lyssignaler (ved vejkryds (rød, gul og rød) og fodgængerfelter (orange)).

Der forskes idag 2005 på højtryk for at lave højeffektive højeffekts ultraviolette lysdioder med henblik på belysning overalt - til belysning af gader, i boliger. Man har netop lavet lysdioder, som er mere effektive end lavenergipærer

Igennem mange år er de effektive lysdioder blevet til som spin-off i de succesfulde forsøg på at lave højeffektive halvlederlasere.

Sådan virker en lysdiode

En lysdiode er i elektrisk forstand en "normal" faststof-diode (en pn-overgang i et halvledermateriale i en chip), men det særlige ved lys-dioden er, at både selve halvledermaterialet og det "hus" komponenten er bygget (støbt) ind i, er mere eller mindre gennemsigtige. Den aktive lysdiodechip, der hvor lyset kommer fra, er mindre end 1*1 mm stor.

En fri elektron i halvledermaterialet besidder lidt mere energi end en elektron der er fanget i halvledermaterialets krystalgitter-struktur, så når en elektron "falder i" et hul, afgiver den en foton ("lys-partikel") hvis energi svarer til forskellen mellem den frie og den bundne elektrons energiniveauer.

Jo stærkere valenselektronerne er bundet i det halvledermateriale man anvender, jo større er energiforskellen mellem den frie og den bundne elektron, og dermed energien i den frigivne foton. Da bølgelængden er omvendt proportional med fotonenergien, giver større energiforskel mere kortbølget (blåt eller violet) lys, mens en mindre forskel giver mere langbølget lys (rødt eller infrarødt lys).

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: