Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Månelanding

Månelandingen var en utrolig teknologisk bedrift i 1969, hvor man for første gang landsatte et menneske på Månen den 20. juli.

Table of contents
1 Optakt
2 Landingen
3 Konspirationsteorierne
4 Flere månelandinger
5 Se også

Optakt

Optakten til månelandingen var et løfte fra USA's præsident John F. Kennedy i starten af 1960'erne. Efter rumkapløbet mellem USSR og USA var gået i gang, var rumfartsteknologien udviklet med stor hast - og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere hvem der var den anden teknologisk overlegen. Men i 1969 landsætter NASA Neil Armstrong på Månen og med ordene "Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden" afslutter Armstrong rumkapløbet, men han har også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.

Landingen

Efter et par dages rejse ankommer Neil Armstrong og hans team til Månen. Efter landing træder astronauterne ud, og der bliver bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et amerikansk flag, for at symbolisere noget i retning af "Her var vi!".

Konspirationsteorierne

For nogle år siden startede nogle chokerende konspirationsteorier at cirkulere. Der blev produceret bøger, dokumentarfilm, hjemmesider, mm. der forsøgte at bevise at månelandingen aldrig havde fundet sted - at det hele var et stort fupnummer.

Politisk Fupnummer?

USA havde god grund til at iværksætte et sådant fupnummer. De stod i en presset situation om at komme først til Månen, og desuden var missionen alt for farlig. Specielt efter opdagelsen af det radioaktive Van Allen-bælte. Desuden skete der en masse mystiske og suspekte dødsfald da månelandingerne var overstået.

Billedmanipulation

Det konspiranterne gik meget i dybden med var eventuel billedmanipulation. Nogle af eksemplerne var:

  • Manglende stjerner
  • Belysning på skyggesider
  • Forsvunde kors
  • Med flere

De manglende stjerner har simpelthen noget med kvaliteten af kameraet at gøre - desuden virker det også usandsynligt at en organisation som NASA der beskæftiger sig med rumforskning på et så højt plan, skulle glemme at sætte stjerner i baggrunden.

På mange billeder er bl.a. landingsmodulet stærkt oplyst på skyggesiden - og astronauterne havde ingen lyskilde med til Månen, så der har kun været Solen. Men Månens overflade er meget stærkt reflekterende (det er derfor Månen er så klar og tydelig som den er, også her fra Jorden) og på den måde er lyset havnet hvor der på mindre reflekterende overflade havde været mindre, eller ingen belysning.

På mange fotografier vil der altid være nogle kors. Men konspiranterne havde opdaget steder hvor disse kors var væk - hvilket kunne være tegn på digital billedmanipulation. Ingen havde dog lagt mærke til at de forsvunde kors, altid skulle have været der i billedet, hvor der var meget kraftig hvid reflektering.

Der findes mange lignende argumenter - Men de er efterhånden alle blevet modbevist af videnskabsfolk fra hele verden.

Flaget

En af de mest kendte argumenter for, at månelandningen skulle være falsk er det blafrende flag. Der er ingen vind på Månen, så folk spørger sig selv hvordan flaget kan blafre. Svaret er at flaget er blevet rystet da det blev stukket i overfladen - og pga. den ringe tyngdekraft på Månen tager det længere tid, før flaget ophører med at blafre, end det ville gøre på Jorden.

Fysik på Månen

Endnu en ting der taler for månelandingens gyldighed, er besværligheden ved at fremstille en total genskabning af fysikken på Månen. Pga. Månens svagere tyndekraft bevæger og opfører alt sig anderledes på Månen end på Jorden. Hvor omfattende en genskabning måtte være, gælder lige fra tyngdepåvirkningen på astronauternes bevægelse, til den måde støvet suser op på, når månebilen kører rundt. Det er sandsynligvis muligt at genskabe nogle af disse omgivelser på Jorden, men dem alle - og samtidig at vi snakker 1969 kan få de fleste til at tænke, at "gad vide om det måske var på Månen?".

Flere månelandinger

Det har siden månelandingerne i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne ikke været nødvendigt at besøge Månen igen. Det er en risikofyldt rejse, og man har ikke meget at komme efter som satellitter ikke kan klare. Astronauterne fra dengang bragte store mængder månesten og andre prøver fra overfladen med hjem. De andre geologiske analyser bliver, og er blevet, foretaget af satellitter.

ESAs SMART-1-satellit vil desuden tage detaljerede billeder, der eventuelt kan afsløre om konspirationsteorierne er sande eller falske.

Se også

Apollo-programmet


Denne artikel var dagens artikel den 14. marts 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: