Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Michael Laudrup

Michael Laudrup (født 15. juni 1964) er en tidligere professionel dansk fodboldspiller, nu fodboldtræner. Han er bror til fodboldspilleren Brian Laudrup og søn af fodboldspilleren Finn Laudrup.

Han startede sin karriere i de danske klubber KB og Brøndby IF, før han blev solgt til Juventus FC i Italien. Han er måske bedst kendt for sin tid i de spanske klubber FC Barcelona og Real Madrid, med hvilke han vandt fem mesterskaber. Han har også spillet i den hollandske liga for Ajax Amsterdam og i Japan, før han blev fodboldtræner. Han startede som assistenttræner for det danske landshold og er nu cheftræner for Brøndby IF.

Laudrup spillede 104 landskampe for det danske fodboldlandshold, hvilket placerer ham i top 5-gruppen. Han debuterede i 1982 og spillede sin sidste kamp mod Brasilien i kvartfinalen ved verdensmesterskabet i 1998. Laudrup scorede 37 mål for landsholdet.

Michael Laudrup har i sin karriere vundet det italienske forboldmesterskab én gang (1986), det spanske fodboldmesterskab fem gange (1991, 1992, 1993, 1994, 1995) og det hollandske forboldmesterskab én gang (1998). Han har desuden vundet europacuppen for mesterhold (nu Champions League) i 1992.

Han har to gange modtaget prisen som Årets fodboldspiller, i 1982 og 1985.

I 2004 blev Michael udpeget af Pelé til FIFA 100 - en liste over 125 af de bedste, nulevende spillere. Det skete i forbindelse med FIFA's 100-års jubilæum.

Tidslinje

Som træner har han (indtil august 2004) følgende karriere:
  • 2000-2002: Det danske fodboldlandshold (assistenttræner sammen med Morten Olsen)
  • 2002- : Brøndby IF (cheftræner sammen med John "Faxe" Jensen)

Ekstern kilde/henvisning

  • Jørgen Leth lavede i 1993 filmen Michael Laudrup - en fodboldspiller om Laudrup og hans sport.


Denne artikel var dagens artikel den 15. november 2004.


Denne artikel var dagens artikel den 4. marts 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: