Modpave

Den første modpave, Hippolytos, blev valgt af en skismatisk gruppe i Rom i 217, i opposition til Callistus I. Enkelte af modpaverne blev forsonet med kirken, og Hippolytos er en af dem. Eftersom han døde i eksil på Sardinien, hvor han var sat til tvangsarbejde i minerne af romerske myndigheder, bliver han regnet som martyr og er derfor helgenkåret. En af dem, han var sammen med på Sardinien, som også døde der i 235, var pave Pontian.

Der dukker til tider modpaver op, men i det 14 og 15. århundrede var der specielt mange. Der gik rutine i at velge efterfølgere til modpaver, så man har to parallelle linjer af paver og modpaver.

Den sidste egentlige modpave blev valgt i 1439. Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener at pavestolen står tom og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er at modpaverne som er med blev valgt af personer som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer som befinder sig udenfor og har dannet egne kirkesamfund. De anses derfor ad Vatikanet som ledere av konkurrerende katolske eller katolskinspirerede grupper.

I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.

Se også

• Paverækken
• Avignon

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.