|
|
Natskygge-familien (Solanaceae)
Tilbage til: Biota, Grønne planter (Viridiplantae), Stængelplanter (Embryophytes), Karplanter (Tracheobionta), Frøplanter (Spermatophyta)., Dækfrøede (Magnoliophytina)., Tokimbladede (Magnoliopsida), Natskygge-ordenen (Solanales).
| Natskyggefamilien |
|---|
|
|
| Videnskabelig klassifikation |
|---|
|
Natskyggefamilen (latin Solanaceae) er en familie af tokimbladede urter, hvoraf mange er giftige. Alle familiens medlemmer indeholder i større eller mindre grad giftige alkaloider - først og fremmest solanin. Flere af familiens medlemmer er kommercielt vigtige afgrøder, således tomat, kartoffel, natskygge, paprika, chili, petunie og tobaksplante (tobak). Naturligt forekommende i Danmark forefindes sort natskygge og bittersød natskygge.
| | Slægterer |
|---|
Acnistus
Anisodus
Anthocercis
Anthotroche
Archiphysalis
Althenaea
Galnebær (Atropa)
Atropanthe
Benthamiella
Bouchetia
Brachistus
Browallia
Brugmansia
Brunfelsia
Calibrachoa
Spansk Peber (Capsicum)
Cestrum
Chamaesaracha
Combera
Crenidium
Cuatresia
Cyphanthera
Cyphomandra
Pigæble (Datura)
Deprea
Discopodium
Duboisia
Dunalia
Dyssochroma
Ectozma
Exodeconus
Fabiana
Grabowskia
Grammosolen
Hawkesiophyton
Heteranthia
Hunzikeria
Hyoscyamus
Iochroma
Jaborosa
Jaltomata
Juanulloa
Latua
Leptoglossis
Leucophysalis
Lycianthes
Lycium
Tomat (Lycopersicon)
Alrune (Mandragora)
Margaranthus
Markea
Melananthus
Mellissia
Merinthopodium
Metternichia
Nectouxia
Kantbæger (Nicandra)
Tobak (Nicotiana)
Nierembergia
Nothocestrum
Oryctes
Pantacantha
Parabouchetia
Pauia
Petunia (Petunia)
Phrodus
Jødekirsebær (Physalis)
Physochlaina
Plowmania
Protoschwenckia
Przewalskia
Quincula
Rahowardiana
Reyesia
Salpichroa
Salpiglossis
Saracha
Schizanthus
Schultesianthus
Schwenckia
Sclerophylax
Scopolia
Sessea
Sesseopsis
Solandra
Natskygge (Solanum)
Streptosolen
Symonanthus
Trianaea
Triguera
Tubocapsicum
Vassobia
Vestia
Withania
Witheringia
|
Artikler på dansk wikipedia
Følgende artikler er på nuværende tidspunkt oprettet for natskyggefamilien på wikipedia:
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
