Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Nelson Mandela

Nelson Rolihlahla Mandela (født 18. juli 1918) er en tidligere sydafrikansk præsident og var en af landets førende anti-apartheid-aktivister. Han tilbragte sin barndom i kongedømmet Tembu før han begyndte på en juridisk karriere.

Table of contents
1 Hans tidlige liv
2 Politiske aktiviteter
3 Referencer
4 Eksterne henvisninger

Hans tidlige liv

Rolihlala Mandela blev født i Qunu i Transkei. I en alder af syv år blev han den første i sin familie som kom i skole, hvor en en metodistisk lærer gav ham det engelske navn "Nelson". Hans far døde kort tid efter mens Nelson gik på en wesleyansk missionsskole ved regentpaladset. Efter Xhosa-skik blev han indviet i en alder af 16 år og begyndte at gå på Clarkebury Boarding Institute (Clarkebury kostskole), hvor han lærte om den vestlige kultur. Han fik sin Junior Certificate-eksamen på to år, mod normalt tre år.

Som 19-årig, i 1934, skiftede Mandela til Wesleyan College i Fort Beaufort, hvor de fleste kongelige fra Thembu-stammen gik, og begyndte at interessere sig for boksning og roning. Efter at være blevet immatrikuleret, begyndte han på en bachelorgrad ved Fort Hare University, hvor han mødte Oliver Tambo, der blev ham en ven og kollega for livet.

I slutningen af sit første år blev han involveret i Students' Representative Council (Studenterrådets) boykot af univeritetes regler og blev bedt om at forlade Fort Hare. Han drog til Johannesburg, hvor han færdiggjorde sin bachelorgrad ved University of South Africa (UNISA) via korrespondance, og begyndte derefter at læse jura ved Wits University.

Politiske aktiviteter

Som ung jurastuderende blev Mandela involveret i den politiske modstand mod det hvide mindretalstyres nægtelse af politiske, sociale og økonomiske rettigheder til det sorte flertal. Han blev medlem af African National Congress (ANC) i 1942 og grundlagde dets mere dynamiske Youth League (Ungdomsforbund) to år senere sammen med Walter Sisulu, Oliver Tambo og andre.

Efter det afrikaner-dominerede National Partyss valgsejr i 1948, med et apartheid-program indeholdende raceadskillelse, blev Mandela en forgrundsfigur i ANCs Defiance Campaign (Trodskampagne) i 1952 og Congress of the People (Folkekongressen) i 1955, hvis indførelse af frihedsbrevet gav anti-apartheid-sagen sit grundlæggende program.

Selvom de oprindeligt støttede en ikke-voldelig kamp og blev frikendt i marathon-forrædderisagen fra 1956-1961, accepterede Mandela og hans kollegaer nødvendigheden af væbnet kamp efter nedskydningen af ubevæbnede demonstranter i Sharpeville i marts 1960 og det efterfølgende forbud mod ANC og andre anti-apartheid-grupper.

I 1961 blev Mandela leder af ANCs væbnede fløj Umkhonto we Sizwe ("Nationens spyd", eller MK). I august 1962 blev han arresteret og fængslet i fem år for ulovlige udenlandsrejser og opfordring til strejke. I juni 1964 blev han dømt igen, denne gang på livstid, for sin deltagelse i planlægning af væbnet kamp.

Efter at have afslået at blive løsladt mod at forsage væbnet kamp (februar 1985), forblev Mandela i fængsel indtil februar 1990, hvor vedvarende kampagner fra ANC og internationalt pres førte til frigivelsen den 11. februar efter ordre fra præsident F.W. de Klerk der samtidig ophævede forbudet mod ANC. Mandela og de Klerk delte Nobels fredspris i 1993.

Som præsident for ANC (juli 1991 - december 1997) og den første sorte præsident i Sydafrika (maj 1994 - juni 1999), havde Mandela det overordnede ansvar for overgangen fra mindretalsstyre og apartheid, og han opnåede international respekt for sin talen for national og international forsoning. Nogle radikale var dog skuffede over de sociale forandringer i hans regeringstid, særligt regeringens ineffektivitet i forsøget på at hæmme udbredelsen af AIDS.

Mandela blev også kritiseret for sit nære venskab med diktatorer som Cubas Fidel Castro og Libyens Muammar Gadafi, som han kaldte "våbenbrødre". Hans beslutning om at indsætte sydafrikanske tropper til at nedkæmpe kuppet i 1998 i Lesotho er også et kontroversielt emne.

Mandela har været gift tre gange. Hans første ægteskab var med Evelyn Ntoko Mase, som endte i skilsmisse i 1957 efter 13 år. Han havde et 38-årigt ægteskab med Winnie Madikizela, som han blev separeret (april 1992) og skilt (marts 1996) fra, blandt andet på grund af politisk uenighed. På sin 80-års fødselsdag, blev han gift med Graça Machel, enke efter Samora Machel, den tidligere præsident i Mozambique og ANCs allierede, som var blevet dræbt i et flystyrt 15 år tidligere.

Da han i 1999 fratrådte som præsident, blev Mandela talsmand for et forskellige sociale og menneskerettighedsorganisationer. Han modtog mange udenlandske hædersbevisninger, blandt andre Order of St. John fra Dronning Elizabeth II og Presidential Medal of Freedom (Præsidentens Frihedsmedalje) fra George W. Bush.

Han er den ene af kun to personer ikke af indisk oprindelse (Mor Teresa er den anden) som har fået Bharat Ratna, Indiens højeste civile orden, 1990.

I 2003 holdt Mandela nogle kontroversielle taler, hvor han angreb Bush-administrationens udenrigspolitik. Senere samme år støttede han 46664 AIDS-pengeindsamlingskampagnen, navngivet efter hans fangenummer.

Referencer

  • Anthony Sampson; Mandela: the authorized biography; ISBN 0-6797-8178-1
  • Nelson Mandela; Long Walk to Freedom: The Autobiography of Nelson Mandela; Little Brown & Co; ISBN 0-3165-4818-9 (paperback, 1995)

Eksterne henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 11. april 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: