Nytestamentlige apokryfer

Udtrykket bruges normalt om skrifter, der er samtidige med Bibelens skrifter, men ikke indeholdt i denne af forskellige årsager.

De nytestamentlige apokryfer er kristne (ofte gnostiske) skrifter, som ikke anerkendes som en del af det nye testamente, men som i en del ting ligner de nytestamentlige skrifter og hvoraf visse faktisk i oldkirken blev regnet for kanoniske.

De store kristne trosretninger er i det store og hele enige om, hvilke skrifter, der indeholdes i det nye testamente.

Normalt er der 4 kriterier, der skal være opfyldt, for at en skrift ikke er apokryf, men hører under Bibelens skrifter:

• Apostolsk oprindelse (Tillægges en af de 12 apostle eller deres nære omgangskreds).
• Overensstemmende indhold (Hændelser og synspunkter, der følger de øvrige godkendte skrifter).
• Bredt accepteret (Anerkendt af alle betydende kristne samfund i det fjerde århundrede).
• Liturgisk brugt af de tidlige kristne samfund.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.