Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

OSI-model

OSI-modellen med kendte protokollerler.
De anvendes bl.a. på datanettene:
IPN, WAN (f.eks. internettet), MAN, LAN, PAN.
Lag Lagnavn IP bårne/relaterede (har RFC)
7 Program HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS...
6 Præsentation AFP...
5 Session RPC, NetBIOS...
4 Transport TCP, UDP, RTP...
3 Netværk IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP...
2 Data Link HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44...
1 Fysisk V.34, V.90, ADSL, Ethernet, 802.11 wifi...

ISO's OSI-model (Open Systems Interconnection model) er en datakommunikationsmodel bestående af 7 lag. Den har aldrig fået den afgørende rolle som den var tiltænkt. Den rolle fik i stedet TCP/IP stærk hjulpet frem af Internettets fremmarch. Ikke desto mindre er modellen velegnet til undervisning i lagdelte modeller, og en del af de protokoller som blev lavet til modellen lever videre i andre sammenhænge.

OSI-modellen lag 3-7
Lag Navn Eksempler på protokoller IP bårne/relaterede protokoller (har RFC)
7 Program Xmodem, Zmodem, Kermit HTTP, SMTP, POP3, IMAP, MIME, SNMP, LDAP, FTP, LPR, IPP, Telnet, NTP, NFS, DHCP, DNS
6 Præsentation SMB, AFP XDR, ASN.1, NCP
5 Session ASP ISO 8327 / CCITT X.225, RPC, NetBIOS
4 Transport SPX, ATP TCP, UDP, RTP, HS/IP (HyperSCSI)
3 Netværk X.25, CLNP, IPX, DDP, HS/eth (HyperSCSI) IP, IPv4, IPv6, ICMP, IGMP, OSPF, RIP, ARP, PPP (NCP)

OSI-modellen lag 1-2
Lag Navn Primært WAN anvendelser Primært LAN anvendelser Primært databus anvendelser
2 Data Link X.25(LAPB), HDLC, Frame relay, V.42bis, MNP5, V.42(LAPM), MNP4, PPP (LCP), V.44
ISDN (LAPD): V.110, V.120.
ISO 8802.2/IEEE 802.2(LLC), Token Ring
1 Fysisk X.25.
PSTN: V.34, V.90, V.92, k56flex.
DSL, ADSL, ATM, elektricitet, radiofoni, laser
DIX ethernet II, ISO 8802.3/IEEE 802.3, FDDI.
PSDN (Tidligere WAN - nu mest LAN): V.28, EIA-232D/V.24(RS-232), RS-423A/V.10, RS-422A/V.11.
elektricitet, radiofoni, laser
SCSI, USB, Firewire/IEEE1394, Serial ATA, EIDE/ATA, Busser, elektricitet, radiofoni, laser

Table of contents
1 Det fysiske lag
2 Data link laget
3 Netværkslaget
4 Transportlaget
5 Sessionslaget
6 Præsentationslaget
7 Programlaget
8 Se også
9 Eksterne henvisninger

Det fysiske lag

Dette er den måde hvorpå information bliver overført. Gennem fiberkabel, radio, laser og den slags. På dette lag beskrives specifikationer for det fysiske medium, som signaler bevæger sig igennem.

Data link laget

Her tages højde for svagheder ved det fysiske medium. Der tilføjes informationer der bruges til at sikre mod forvanskning af data. Hvis der kan være flere end to computere på samme fysiske netværk tilføjes der også information om afsender og modtager.

Netværkslaget

I dette lag bestemmes dataveje i systemer med flere fysiske netværk.

Transportlaget

Transportlaget sørger for at data som er blevet skilt ad og sendt flere forskellige veje gennem nettene, igen bliver samlet i den rigtige rækkefølge. Her sikres det også, at data ikke er tabt undervejs. En dataforbindelse som går gennem mange computere har kun et transportlag i enderne af forbindelsen.

Sessionslaget

Sessionslaget holder styr på hvis tur det er til at sende og om forbindelsen er åben eller ej.

Præsentationslaget

Præsentationslaget oversætter dataformater, hvis de to kommunikerende computere ikke bruger samme tegnsæt, byterækkefølge eller på anden måde opbygger informationerne forskelligt.

Programlaget

Det er her hvor data rent faktisk bruges til noget.

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: