Østrig-Ungarn

Die im Reichsrat vertretenen Königreiche und Länder
und die Länder der heiligen ungarischen Stephanskrone

Østrig-Ungarns våben
Østrig-Ungarn i 1914
Officielt sprog	Tysk, ungarsk
Statskirke	Romersk-katolsk
Hovedstad	Wien
Største by	Wien, 1.675.000 indb. (1907)
Statsoverhoved	Kejseren af Østrig, kongen af Jerusalem, Ungarn etc
Areal	680.887 km² (1907)
Befolkning	48.592.000 (1907)
Valuta	Rhin-gylden
Eksisterede	1867-1918

Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918. Hele det officielle navn lød Die im Reichsrat vertretenen Königreiche und Länder und die Länder der heiligen ungarischen Stephanskrone.

Til den østrigske del hørte de habsburgske arvelande Bøhmen, Mähren, Syd-Schlesien, Galizien og Lodomerien, Bukovina, Salzburg, Istrien og Dalmatien. Det egentlige Ungarn, som omfattede det nuværende Slovenien, udgjorde sammen med Siebenbürgen (Transsylvanien), Slovenien og Kroatien den ungarske del af riget. Bosnien-Hercegovina var fra 1908 styret af Østrig og Ungarn i fællesskab, et såkaldt kondominium.

På en strækning udgjordes grænsen mellem de to rigsdele af floden Leitha, af hvilken grund de østrigske rigsdele også kaldtes Cisleithanien og de ungarske rigsdele kaldtes Transleithanien. Udgangspunktet for denne opdeling i på denne side (Cis-) og på den anden side (Trans-), var naturligvis Wien.

Baggrunden for dannelsen af personalunionen var et kompromis (på tysk Ausgleich) mellem tyskerne i Østrig og magyarerne i Ungarn. Selv om tyskerne udgjorde mindre end halvdelen af befolkningen i Østrig og magyarerne tilsvarende i Ungarn, havde de to gruppe kontrol over de andre folkeslag i områderne, nemlig slovenere, tjekker, polakker og rutenere i Østrig og slovakere, kroater, serbere og transsylvanere i Ungarn, som stort set udgjorde underklassen i landet, og som af den tyske og ungarske befolkningen blev set på som barbarer uden kultur.

De østrigske og ungarske dele af personalunionen var ellers ligestillede, de havde deres egne parlamenter og forfatninger og brugte deres egne sprog, og blandede sig ikke i hinandens anliggender. De var kun knyttet sammen gennem deres fælles hersker.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.