Personnavn

Navnet kunne dannes af personens tilnavn eller arbejde, fx Svend (af 'en svend), Karl (af 'en karl').

I de tidlige kristne samfund skulle et barn have et navn, fordi mennesket stod noteret i Guds bog, som indeholdt navnene på medlemmerne af hans samfund.

Eskimoerne tror, at mennesket består af tre dele: legeme, sjæl og navn. Nogle primitive folkeslag anser et nyt navn for at beskytte, og det gamle jødefolk gav et alvorligt sygt menneske et nyt navn, for at det kunne blive en anden.

I Christian V's danske lov fra 1683 blev det bestemt af et barn skulle have navn ved dåb senest 8 dage efter fødslen, eller fik man en bøde på 20 lod sølv.

Den skotske filosof Thomas Carlyle sagde om navnet, at "det er den første klædedragt, som hylles om vor tilværelse".

Table of contents

1 Fornavn 2 Slægtsnavn, efternavn 2.1 Udenlandske navne 3 Navnedag 4 Variationer 5 Eksterne henvisninger 6 Litteratur 7 Se også

Fornavn

Fornavne var oprindelig det eneste navn personer havde (såkaldte 'enestenavne'). Med kristendommens indførelse, fik mange børn navn efter bibelske personer, fx Johannes, Elisabeth.

Efterhånden opstod en skik med at opkalde børn efter et familiemedlem, efter et bestemt mønster: ældste søn blev opkaldt efter farfar, næstældste søn efter morfar, ældste datter efter farmor, næstældste datter efter mormor.

Endvidere havde nogen den skik, at man opkaldt barnet efter afdøde, før de levende: var morfar død, blev drengen opkaldt efter ham før farfar.

Den romerske navneskik adskiller sig fra den europæiske. Omkring 120 f.Kr blev det ved lov besluttet, at en person skulle have tre navne: fornavn (prænomen), familienavn (cognomen) og et tilnavn (agnomen).

Slægtsnavn, efternavn

I 1771 blev der vedtaget en forordning om, at faste slægtsnavne (efternavne) blev obligatorisk.

Denne ordning kom til at gælde i hele kongeriget ved forordning fra 30. maj 1828, hvor det blev påbudt, at barnet ved dåben "...ej alene med Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i fremtiden bør bære."

Senere samme år blev det fastslået, at nydfødte børn skulle have samme efternavn som ældre søskende, og at dette skulle indføres i kirkebogen.

Reglen blev, at faderens navn sættes efter barnets fornavn. Således kommer Rasmus Pedersens søn til at hedde Peder Rasmussen (Rasmussøn). Et navn dannet på denne måde kaldes et patronym. Døtre kunne få efterstillet -datter, fx Signe Rasmusdatter. Kun ret sjældent opkaldtes barnet (tidligere) efter moderen - såkaldte metronymer.

Slægtsnavne (efternavne) kan efter navneloven være beskyttet, således at de ikke kan fås af andre familier. Tidligere kunne man dog få lov til at få et beskyttet navn, hvis man kunne få samtykke fra den familie som bar navnet. Denne ordning findes ikke mere.

I Danmark findes mere end 50.000 forskellige familienavne.

Udenlandske navne

I lærde kredse blev det almindeligt at latinisere navne, selv om de ofte var pæredanske. Nogle eksempler:

• Lars Sørensen > Laurentius Severinides, Christensen > Christiani, Holgersen > Olivarius, Sejersen > Victorinus. Assens > Ascanius, Bork > Borchenius, Søby > Lacoppidan, Kjær > Paludan, Broby > Pontoppidan, Skagen > Scavenius, Vejle > Welleius

Navnedag

Fra tidlig tid gav man ofte barnet navn, efter den helgen, hvis navn stod i kirkekalenderen på dåbsdagen. De danske kalendernavne består i langt de fleste tilfælde af navne på helgener og kirkelige begivenheder. Indtil 1785 brugte man i den danske kalender røde bogstaver til særligt kendte helgener.

I Sverige har man tilknyttet egentlige personnavne til hver dag i året. Ofte to navne for hver dag - et drenge- og et pigenavn. Den svenske kalender indeholder således 622 navne.

I ældre tid fejrede man i Danmark sin navnedag. Venner sendte på navnedagen et bindebrev (svarende til det vi i dag kender som gækkebrev) med lykønskningsvers, hvor modtageren skulle løse gåden eller holde et gilde.

I Sverige og i Finland fejrer man stadig i stor udstrækning navnedagen, frem for fødselsdagen.

Variationer

Eksterne henvisninger

• Lundskovs netsted med navnes betydning samt danske og svenske navnedage

• Navn
• Slægt (genealogi)
• Navnelov
• Stednavn

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.