Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Peter Brixtofte

Peter Brixtofte (født 11. december 1949 i København) er en dansk politiker. Han er tidligere skatteminister og tidligere borgmester i Farum Kommune, men forlod Farum Byråd som konsekvens af Brixtofte-skandalen i 2002.

Forhenværende folketingsmedlem for Venstre, for Roskilde Amtskreds 4. december 1973 - 14. februar 1977 og for Vejle Amtskreds 23. oktober 1979 - 7. december 1981. Midlertidigt medlem for Venstre for Vejle Amtskreds 30. maj - 5. juni 1983. Folketingsmedlem for Venstre for Fyns Amtskreds fra 12. december 1990. Skatteminister 19. novomber 1992 - 24. januar 1993. Fra 14. maj 2002 uden for folketingsgrupperne.

Han er søn af afdelingschef, cand.jur. Keld Brixtofte og Inger Elise Brixtofte.

Lycée International de l'OTAN, Paris, 1960-64. Student fra Søborg Gymnasium 1967. Cand.polit. fra Københavns Universitet 1972.

EF-medarbejder ved Venstres Landsorganisation 1972. Sekretær i Industrirådet 1972-74. Økonomisk medarbejder på Dagbladet Børsen 1977-79. Redaktionsmedlem på Forlaget Management 1981-85. Undervisningsassistent ved Handelshøjskolen i København 1975-79. Redaktør på Venstrepressens Bureau 1985-90.

Medlem af Grønlandsrådet 1973-77. Medlem af Farum Kommunalbestyrelse fra 1978. Formand for skoleudvalget og kulturudvalget i Farum 1979-81, borgmester 1985-2002. Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1978-80. Medlem af Europabevægelsens hovedbestyrelse 1967-82. Medlem af Bikubens repræsentantskab og tilsynsråd 1975-83. Medlem af bestyrelsen for Investeringsforeningen Danmark ID fra 1988. Medlem af Amtsrådet for Frederiksborg Amt 1989-91. Medlem af repræsentantskabet for Lån & Spar Bank fra 1990. Formand for Folketingets Skatteudvalg 1998-99 og for Folketingets Erhvervsudvalg 1999-2001.

Har skrevet:

  • Konsekvenserne for Danmark af handelsaftalerne med EFTA, 1973
  • Krisen i det danske samfund, 1977
  • Danmarks nye magthavere, 1984
  • Nye tanker uden skranker, 1991
  • Forandring kræver mod, 1995
  • På borgernes side - Liberal kommunalpolitik i praksis, 1997
  • Fremtidens kommune, 1999
  • Et opgør med 13 tabuer - en handlingsplan for Danmark, 2000

Har redigeret:
  • Facts om fællesmarkedet, 1971
  • Børsens Erhvervsårbog, 1979
  • Europa går til valg, 1979
  • Den truede velstand, 1980
  • I østen stiger Japan op, 1986

Medredaktør af:
  • Børsens EF-håndbog, 1979-85

Medforfatter til:
  • Børsens økonomiske leksikon, 1978
  • Erhvervslivets nye ejere, 1981

Venstres kandidat i Søndre Storkreds 1971-73, i Roskilde Amtskreds 1973-77 og i Koldingkredsen ved valgene i 1979 og 1981. Kandidat i Otterupkredsen 1990-2002.

Eksterne kilder/henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: