| Netleksikon - Et online leksikon | ![]() |
| Forside | Om Netleksikon |
|
Primater
Primater (latin Primates) er en orden inden for pattedyrene, der består af halvaber og egentlige aber. En lille gruppe, spøgelsesaberne, placeres i denne klassifikation under halvaber. Der er ca 350 nulevende arter. De lever hovedsagelig i tropisk regnskov i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien. Begreberne "halvabe" og "abe" har basis i gradistisk biologisk klassifikation (se Scala naturae). En mere sandsynlig klassifikation af primaterne placerer spøgelsesaberne sammen med antropoiderne (aberne). Mens de øvrige halvaber placeres for sig. Strepsirrhini = halvaber uden spøgelsesaber. Haplorhini = aber + spøgelsesaber. Strepsirrhini består af lemurer fra Madagaskar og af lorier og galagoer i Afrika og Asien. Galagoer kun i Afrika. Haplorhini består af spøgelsesaber fra Østasien, østaber i Asien og Afrika, og vestaber i Sydamerika. Morfologisk adskiller Strepsirrhini sig fra Haplorhini bl.a. ved tapetum lucidum bag nethinden, og ved at have rhinarium og fugtigt filtrum. Begge træk er primitive pattedyrstræk og er fordelagtige for nataktive dyr Primater tilhørende Haplorhini er næsten alle dagaktive (spøgelsesaber og nataben er nataktive). Væsentlige træk til opdeling af Haplorhini er: vestaber har tre forkindtænder. Østaber har reduceret antallet til to. Vestabers næsebor peger til siden, Østabers nedad. Menneskeaberne er den tidligst udskilte gruppe inden for østaber. Kindtandsmorfologien er mere primitiv (Y5-struktur). Det mest tydelige afledte træk er mangel på hale. De øvrige østaber har bilofodonte tænder og hale.
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen Læs mere om Kinas galdebjørne Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene |
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |