Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Punjabisk

Punjabisk (ਪੰਜਾਬੀ / پنجابی)
Tales i: Indien, Pakistan og lande med punjabiske immigranter
Modersmål for: 27.125.000 (østlige variant) + 78.000.000 (vestlige variant)
Fremmedsprog for: ?
Ranglisteplacering: 23
Sprogfamilie: Indoeuropæisk; indoiransk; indoarisk
Ordstillingsparametre: SOV; ; ; ; ; ;
Officiel status
Officielt sprog i: Punjab
Sprognævn: style="vertical-align: top; padding-left: 0.5em;"
Sprogkoder
ISO 639-1 pa
ISO 639-2 pan
Ethnologue-kode PNJ/PNB/PMU
Se tillige: Sprog
Punjabisk er sproget som tales i Punjab-området som er delt mellem Indien og Pakistan. Det er et indoiransk, og dermed også indoeuropæisk sprog. Det ligger omkring nr. 11 blandt verdens mest talte sprog med over 90 millioner talende.

Punjabisk er officielt sprog i den indiske delstat Punjab, og tales også i delstaterne Haryana og Delhi. I Pakistan har det derimod ingen officiel status. De pakistanske talere af punjabisk er henvist til at bruge urdu og engelsk som er Pakistans officielle sprog, i formelle sammenhænge, aviser, uddannelse etc. Det har ført til vrede blandt mange punjabisk talende som udgør den største sproglige gruppe i Pakistan.

Punjabisk tales også som mindretalssprog i adskillige andre lande, blandt andre Afghanistan og mange immigrantlande som Storbritannien, Canada og USA. Punjabisk er Sikhernes hellige sprog som den religiøse litteratur er skrevet på. Det er også sproget som bruges i Bhangra-musikken som i den senere tid har vundet bred popularitet både i og uden for Sydasien.

Punjabisk kultur blev, ligesom den bengalske, delt ved delingen mellem Indien og Pakistan i 1947. Det punjabiske sprog synes dog at være en forenende faktor på trods af nationale og religiøse tilhørsforhold.

Moderne punjabisk har lånt i vidt omfang fra andre sprog, blandt andre hindi, urdu, persisk, engelsk. Nogle underinddeler punjabisk i østpunjabisk og vestpunjabisk.

Der bruges flere forskellige skriftsystemer til punjabisk afhængigt af område, dialekt, såvel som religion. Sikher og andre i den indiske delstat Punjab, bruger normalt gurumukhi-alfabetet. Hinduer og personer i andre delstater bruger nogle gange devanagari. Endelig bruger muslimer og generelt pakistanere et tilpasning af det arabiske alfabet kaldet shahmukhi.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: