Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Regneark

Et regneark (engelsk: spreadsheet) er et computerprogram som præsenterer en 2-dimensional tabel med indtastede tal eller andre data, og formler til at lave automatiske beregninger med de indtastede data.

Regnearket kan opfattes som et stykke kvadreret papir (hvor tekstbehandling handler om linjeret papir). Her kan man så inddele sit problem i rækker og kolonner, inddatere især tal og måske datoer - og på baggrund heraf foretage enkle beregninger som f.eks. summen af en kolonne, gennemsnit osv.

Der vil ofte også være mulighed for mere avancerede funktioner og analyse af data, for eksempel tidsserier, som et regnearksprogram kan fremvise i forskellige grafiske repræsentationer, f.eks. søjle- og lagkagediagrammer.

Det mest afgørende er dog, at man kan ændre i sit regneark - hvorefter der dannes et nyt billede af situationen. Det er især populært ved konsekvensberegninger.

Regneark distribueres ofte som en del af en kontorautomationsprogrampakke.

Historie

Det første regnark var VisiCalc som blev lavet til Apple II i 1979. VisiCalc regnes for den første egentlige killerapplikation (dvs. et program som er så populært, at folk vil købe en bestemt type computer alene for at bruge programmet), og det var således med til at popularisere brugen af mikrocomputere i erhvervslivet. Senere kom VisiCalc også til adskillige andre maskintyper, deriblandt IBM-kompatible pc'er.

Regnearket Lotus 1-2-3 fra 1983 blev en killerapllikation for pc'en. Det hurtigt overtog markedet fra VisiCalc og blev det dominerende regneark til MS-DOS gennem en årrække. Lotus 1-2-3 var det første regneark med mulighed for grafiske præsentationer af dataene, men de skulle oprindeligt laves med et selvstændigt program som ikke kunne udføres samtidigt med selve regnearksprogrammet.

Liste over regnearks-programmer


Denne artikel var dagens artikel den 11. januar 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: