Regnecentralen

Tre personer stod i starten bag Regnecentralen: Niels Ivar Bech, som også blev administrerende direktør, Professor Richard Petersen var formand for Akademiet for Tekniske Videnskabers regnemaskineudvalg og (den sidste husker jeg ikke på stedet).

Dernæst byggede man i 1961 andengenerationsdatamaten GIER (forkortelse for Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine) - endog i hele 60 eksemplarer - og den fik faktisk en stor udbredelse i 1960'erne. Endelig lancrede firmaet tredjegenerationsdatamaten RC4000 i 1968, og den skulle man såmænd blot have solgt i 18 eksemplarer, før firmaet havde overskud, men man solgte kun 17. Det betød nærmest konkurs - ledelsen blev udskiftet med bankfolk og så gik det videre mod næste skelsættende år 1979, hvor firmaet blev rekonstrueret for sidste gang.

Ærgerligt, fordi RC (som det hed i daglig tale) også konstruerede en virkelig verdensnyhed, nemlig en hulstrimmellæser RC2000. Den fungerede optoelektrisk i forhold til de øvrige hulstrimmellæsere på markedet, der var mekaniske. Bl.a. derfor var den verdens hurtigste på det tidspunkt og blev en god eksportvare.

I en periode blev RC leverandør af mikrodatamater til bl.a. folkeskoler. Det skete bl.a. med RC Piccolo 702-modellen, men igen blev RC ramt af en begivenhed, der overskyggede den ellers fine maskine: IBM's Personlige Computer eller Pc'en.

Firmaet lukkede og slukkede i 1993, men det var på det tidspunkt langt fra den idealisme og kraft, som det besad i de tidligere år. Staten startede projektet, men oprettede sit eget selskab Datacentralen I/S af 1959. RC fik aldrig yderligere statsstøtte i form af opgaver for universiteter og lign., men måtte klare sig selv.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.