Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Ringenes Herre

Ringenes Herre er en bogtrilogi (egentlig seks bøger) skrevet af J.R.R. Tolkien. Tolkien arbejdede på værket i årene 1936 til udgivelsen i 1954 og 1955; den er blandt de mest populære skønlitterære værker i den engelsktalende verden. "Ringenes Herre" er blandt de værker, der definerer fantasy-genren.

Handlingen i Ringenes Herre foregår i en imaginær forhistorisk verden, Middle Earth, i den danske oversættelse kaldet Midgård, da Tolkien var inspireret af bl.a. den nordiske mytologi. Midgård er beboet af mennesker, elverfolk, hobbitter (de halvlange), dværge, enter, trolde og orker.

Flere figurer fra Tolkiens roman Hobbitten, udgivet i 1937, optræder i bøgerne; blandt andre hobbitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf og elveren Elrond fra Kløvedal.

Nogle medlemmer af kollektivet Maos Lyst tog i slutningen af 1960'erne navnet Kløvedal som efternavn, blandt andre forfatterne Ebbe Kløvedal Reich og Troels Kløvedal.

Op gennem 1980'erne tog rollespillere, computerspillere og andre nørder romantrilogien til sig som skoleeksempel på, hvordan man seriøst kunne skabe en overbevisende virtuel verden.

Table of contents
1 Ringenes Herre i bogform
2 Ringenes Herre som film, i radio og tv
3 Personer
4 Lokationer

Ringenes Herre i bogform

Dronning Margrethe 2. illustrerede i 1977 under pseudonymet Ingahild Grathmer en udgave af den danske oversættelse.

Ringenes Herre som film, i radio og tv

Ringenes Herre er med stor succes filmatiseret af den newzealandske filminstruktør Peter Jackson. Første del, Eventyret om ringen, havde premiere i december 2001.

Anden del af filmatiseringen, De To Tårne, havde premiere i december 2002.

Tredje og sidste del af filmatiseringen, Kongen vender tilbage, havde premiere i december 2003.

Der er gået 1.000.000 meter film til optagelserne af første del af Ringenes Herre. I en enkelt scene var der 250 heste med, desuden havde 70 specialtrænede heste roller i filmen. Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen har en af hovedrollerne i filmene i rollen som Aragorn.

Første halvdel af de tre bøger blev i 1978 filmatiseret af Ralph Bakshi, som en animeret film. I 1980 filmatiserede Jules Bass og Arthur Rankin Jr resten af trilogien til tv.

Brian Sibley fra den britiske statsradiofoni BBC dramatiserede i 1981 trilogien som et hørespil af i alt 13 timers varighed. Skuespilleren Ian Holm, som i Peter Jacksons filmatisering spillede Bilbo Sækker, lagde i hørespillet stemme til hovedpersonen Frodo Sækker.

Personer

Lokationer

  • Lande
    Gondor
    Herredet
    Mordor
    Rohan



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: