Ringespænding

Ringespændingen på en (analog) telefonlinje er den vekselspænding, der sendes fra telefoncentralen til B-abonnenten (den, der modtager et opkald) når telefonen skal ringe. Denne spændings effektivværdi ligger typisk på 60 volt. Frekvensen er typisk 25 Hz. Blotlagte telefonlinjer udgør normalt ingen berøringsfare, men modtages et opkald under montage af et stik, undgår det ikke ens opmærksomhed.

Ringespændingen sendes i korte pulser og bevirker at telefonens klokkekredsløb får telefonen til at ringe. I gamle apparater var klokkekredsløbet opbygget som en såkaldt vekselstrømsklokke med elektromagnet, anker og en eller to klokkeskåle. I nyere telefoner bliver spændingen ensrettet i en diodebro og detekteret, så telefonapparatets elektroniske ringekredsløb aktiveres.

Der er ingen ringespænding på en digital telefonlinje, da al signalering mellem central og telefon foregår i pulstog. Telefonen dekoder selv ringeinformationerne og aktiverer ringekredsløbet.

Se også

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om

Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene

Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende:

Netleksikon - Et online leksikon
Forside \| Om Netleksikon