Rote Armee Fraktion

Rote Armee Fraktion også kendt som Baader-Meinhof-gruppen, navngivet efter Andreas Baader og Ulrike Meinhof, var en tysk venstreorienteret terrorgruppe.

Gruppen var aktiv fra 1970 til 1998 og myrdede omkring et dusin højt placerede tyskere. De var særlig aktive i efteråret 1977, hvor det medførte en tysk regeringskrise. Mange af gruppens medlemmer blev fængslet, og flere døde i fænglset under omstændigheder der medførte forskellige konspirationsteorier.

RAF ville efter eksempel af sydamerikanske modstandskæmpere, f.eks. Tupamaros in Uruguay, føre væbnet kamp som «byguerilla» mod «systemet» og den herskende kapitalistiske stat. De hævdede også at Vesttyskland var styret af fascister. Navnet var inspireret af den Japanske Røde Armé, en lignende japansk terrororganisation, mens «Fraktion» skulle illustrere tilknytningen til en større marxistisk bevægelse. RAF var i konservativ tysk presse også kendt som Baader-Meinhof-banden, efter to af medlemmerne, Andreas Baader og Ulrike Meinhof.

Til kendte ofre hører den tyske arbejdsgiverformand Hanns-Martin Schleyer, rigsadvokat Siegfried Buback, Dresdner Bank-chefen Jürgen Ponto, Berlins justitskammerpræsident (øverste dommer) Günther von Drenkmann, Deutsche Bank-chefen Alfred Herrhausen, Tysklands militærattaché i Stockholm, Andreas von Mirbach samt handelsattachéen samme sted, Heinz Hillegart, desuden Karl Heinz Beckurts, medlem af ledelsen i Siemenskoncernen, Gerold von Braunmühl, højtstående embedsmand i det tyske udenrigsdepartement og Detlev Karsten Rohwedder, chef for Treuhand (havde ansvaret for overføring af det styrende DDR-regimets ejendom til rette ejere eller reprivatisering gennem salg); i tillæg et stort antal politimænd, sikkerhedsvagter og privatchauffører.

Denne artikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.