|
|
Science fiction
Science fiction (SF) er en måde at beskrive den teknologiske udviklings konsekvenser for en mulig fremtid på en let tilgænglig måde.
- H.C. Andersen har også skrevet to science fiction-noveller.
- Camille Flammarion skrev om fremtiden indtil jordens undergang i bogen Verdens undergang (1893), hvor han skrev om telefonoskopien, som bliver en bedre udgave af internettet, vist med en meget god videoprojektor, som fremkommer efter at alle har fået telefon i år 2300.
Science fiction blandes nogle gange med fantasy og eventyr, og man får derved en fantasifuld, pseudovidenskabelig litteratur som dog ikke har meget med SF at gøre (interstellare rejser, tidsrejser, om andre dimensioner, parallelle verdener, laserpistoler, lyssværd med mere).
; Clarkes første lov:
- "Når en distingveret men ældre videnskabsmand påstår, at noget er muligt, har han sandsynligvis ret.
- Hvis han påstår, at noget er umuligt tager han uden tvivl fejl."
; Clarkes anden lov:
- "Den eneste måde at finde grænserne for det mulige på, er at gå en smule videre ud i det umulige."
; Clarkes tredje lov:
- "Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi."
En almindelig fejl er at undlade at vurdere science fiction ud fra om teknologien videnskabeligt kan lade sig gøre i en potentiel fremtid. Science fiction genrens særlige mulighed er at ekstrapolere og dermed give et bud på de samfundsmæssige konsekvenser af teknologiske muligheder. Man kan sige at SF er en slags vidtskuenede fremtidsforskningen, og uden dette element reduceres SF til en banal ligegyldighed uden litterær kvalitet. Science fiction handler om at gøre brug af videnskabelig fremskrivning til at give et bud på en mulig samfundsudvikling.
Kunstgreb
Tidsrejser og overlyshastighed er, naurligvis, urealistisk. Men de gør, at man kan flytte en hovedperson med samme erfaringsgrundlag som læseren hen til en anden tid eller verden, på kun to sider.
Andre dimensioner, parallelle verdener. Betyder at man kan rejse til en verden hvor alt er lidt ligesom i vores verden, men noget er forandret. Således var vores historie blevet en anden hvis Hitler var blevet dræbt i første verdenskrig, i stedet for at blive såret.
Eller at Hitler havde angrebet Moskva med det samme, i stedet for at bruge tid og resurser på Kiev og Stalingrad. Se kontrafaktuel historie. I de parallelle verdener er læseren ikke uden forudsætninger for at forstå hovedpersonens handligsmuligheder. Derimod hvis man beskriver en ægte fremmed verden, så vil vores ordforråd ikke kunne gengive de fremmede væsners tanker. Og læseren vil ihverfald ikke kunne forstå hvorfor væsnerne gør som de gør.
Et lyssværd fungerer som et spændingselement. Det samme gør et laserpistol. De bruges især inden for space opera. En maskinpistol vil måske være mere effektiv, men ikke på samme måde denotere science fiction.
Danske forfattere:
- Inge Eriksen
- Svend Aage Madsen
- Erwin Neutzsky-Wulff
- Niels E. Nielsen
- Niels Meyn
- Valdemar Hanøl
Kendte forfattere inden for genren:
Eksterne dansksprogede henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|