Selvet (psykologi)

Selvet er den centrale arketype for orden, og er menneskets helhed. Det indeholder ikke kun den bevidste, men også den ubevidste del af psyken.

I følge Carl Gustav Jung, er Selvet livets mål, fordi det er det mest fuldstændige udtryk for den skæbnekombination, man kalder individ.

Ifølge vedaerne er Selvet ikke sjælen, forstanden, erindringerne, Jeg'et eller sanserne, men er fuldkommen, oplysning, salighed.

At nå frem til eller få en erkendelse af Selvet, er individuationens ideelle mål, som fælles midtpunkt mellem bevidstheden og det ubevidste. Når dette centrum er fundet og integreret, kan man tale om en afrundet personlighed. En sådan erkendelse vil betyde en total forandring af personens livsindstilling og livsopfattelse. Men, skriver Jolande Jacobi: "Det er en overmåde vanskelig, såvel etisk som intellektuel opgave, hvis løsning på rette måde vel kun lykkes for dem, der er særligt egnet dertil, og som tillige har evnen til udholdenhed."

Robert Assagioli har i sin psykosyntese derimod udvidet Selvets begreb. Han betegner det, som Jung kalder Selvet, for 'det bevidste Selv', og mener der er en overbygning, nemlig et 'Højere Selv'.

Drømme fra Selvet kan vise sig i symbolske og (symmetriske) abstrakte former, som fx cirkel, kors, kvadrat, mandala. Eller som ukendte personer med særlig religiøs udstråling.

Se også

• Arketype | Anima | Jeg'et | Skyggen (psykologi) | Drøm