Sinai-halvøen

Sinai består næsten udelukkende af bjerge og ørken. Der er kun nogle enkelte bosættelser langs Akababugten, specielt Taba mod tæt ved Israel, og ved Middelhavskysten nær Gaza-striben. Derudover finder man turistbyen Sharm el Sheik på spidsen af Sinai.

Ifølge Bibelen var det på et bjerg i Sinai at Moses modtog de ti bud.

Nyere historie

I 1948 passerede ægyptiske tropper Sinai på deres vej mod den første israelsk-arabiske krig. Israel besatte det nordøstlige hjørne af Sinai, men trak sig tilbage efter våbenhvileaftalen i 1949.

I 1956 blokerer Ægypten den israelske havneby Eilat i Akababugten, og forhindrer israelsk trafik gennem Suezkanalen. Det får Israel til at invadare Sinai med fransk og britisk støtte. De trækker sig i foråret 1957 efter stærkt pres fra USA og Sovjetunionen.

I 1967 bliver Eilat igen blokeret. I den efterfølgende 6-dages-krig bliver de ægyptiske troppen besejret, og Israel besætter hele Sinai-halvøen, og Suez-kanalen som kommer til at udgøre grænsen mellem israelsk og ægyptisk kontrolleret territorium, bliver lukket.

I 1973 generobrer Ægypten den vestligste del af Sinai i Yom Kippur-krigen, og Suezkanalen genåbnes efterfølgende i 1975.

I 1979 enes Ægypten og Israel om en fredstraktat hvorefter Israel påbegynder en gradsvis tilbagetrækning fra Sinai som tilendebringes i 1982.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.