Skælskør

Den gamle købstad indgik i 1966, sammen med landkommunerne Agersø, Omø, Boeslunde, Eggeslevmagle, Tjæreby og Magleby, i storkommunen "Skælskør Kommune". I 1970 indtrådte Holsteinborg-Venslev og Ørslev-Sdr. Bjerge også i storkommunen.

Det vides ikke med sikkerhed hvornår byen fik sine første købstadsrettigheder, men der findes et afskrift af rettighederne fra 1414. Den ældste bevarede stadfæstelse er fra 25. oktober 1483, udstedt af kong Hans. I middelalderen var byen den vigtigste overfartsby over Storebælt fra Sjælland. Denne plads overgik senere til nabobyen Korsør. Byen udviklede sig til en vigtig handelsplads for Sydvestsjælland med livlig skibsfart og hjemsted for flere store købmandsgårde. I 1800-tallet kom flere driftige håndværkere og købmænd til Skælskør og de prægede byen meget. Senere kom industrialiseringen, jernbanen og en uddybning af fjord og havnen.

• I 1481 nævnes en latinskole i byen. Idag er den nedlagt; men bygningen fra 1400-tallet ligger stadig i Gammelgade.

• Byen havde måske 2 klostre, et Karmelitkloster - Vor Frues Kloster - og eventuelt et Sortebrødrekloster. Ved nylige udgravninger i Algade af Vor Frues Klosters kirkegård fandt man bl.a. et kors fra Limoges i Frankrig fra 1200-tallet - "Skælskør Krucifikset" - et enestående fund.

• Byens kirke hedder Skælskør Kirke eller Skt. Nicolaus og er fra begyndelsen af 1200-tallet.