|
|
Skov-Fyr (Pinus sylvestris)
|
| Dette er et stoppested for Minibussens destination Højmose.
|
| Næste stop er {}.
|
| Forrige stop var {}.
|
Skov-Fyr
|
|
| {}
|
| Videnskabelig klassifikation
|
|
|
Skov-fyr (Pinus sylvestris) er et stedsegrønt nåletræ med en kegleformet, senere dog mere "paraply"-agtig vækstform. Stammen er uregelmæssigt slynget. Hovedgrenene er først vandrette og kransstillede, senere krogede og overhængende. Barken er først lysegrøn og skællet, så grålig og ru, og til sidst opsprækkende og dybt furet. Med alderen bliver barken foroven på stammen lidt skællet og næsten glat, rødgul til orangerød. Knopperne er cylindriske og brunrøde. De er overtrukket med hvidlig harpiks. Nålene sidder parvist på små kortskud, som igen sidder spredt langs langskuddet. Nålene er korte, stive og blågrønne. Træet blomstrer i maj-juni. Hunblomsterstanden bliver til en kogle, som er gråbrun og bredt kegleformet. Frøene modner godt og spirer villigt (især på råjord). Størrelse: 30 x 6 m (30 x 15 cm/år).
Ikke-synlige træk
Hovedrødderne er svære, og de når langt ned og er godt forgrenede. De meget højtliggende smårødder er helt filtagtige. Skov-Fyr er et lystræ. Dets nåle er mulddannende. Træet angribes af en bladpletsvamp, Fyrrens Sprækkesvamp, som fremkalder for tidligt nålefald. Fyrreskud-viklerens larver fremkalder hængende, slappe skud. Frøene modner først efter 2 år, ædes af fugle, mus og egern. Skov-Fyr kan blive flere hundrede år gammel.
Størrelse
25 x 6 m (30 x 15 cm/år).
Hjemsted
Arten er udbredt i næsten hele Europa og har en varietet i det nordlige Kina og det østlige Sibirien (Pinus sylvestris var. mongolica), og en anden varietet på Balkan-halvøen og i det nordlige Tyrkiet (Pinus sylvestris var. hamata). Skov-Fyr er hjemmehørende på den magreste jord i egne med mindst nedbør i Danmark. Her har træet dannet blandede skove med Vorte-Birk (Betula pendula), Bævre-Asp (Populus tremula) og Vinter-Eg (Quercus petraea). Skov-Fyr kan vokse på næsten al slags jord, men bliver ofte udkonkurreret af andre arter på kraftig jord. De oprindelige bestande er for længst udryddet, og de nuværende træer stammer fra norske eller skotske frøkilder.
Anvendelser
Veddet er let at bearbejde og derfor meget brugt. Skov-Fyr har en lysgennemtrængelig krone og tåler vind. Den tåler kun beskæring i ung alder. Træet kan anvendes som spredt indblanding i læplantninger og den indre del af vildtplantninger samt i skovbryn i blanding med løvtræ.
Se også
Kilder/Henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
.jpg){kind=link}