|
|
Slægt (genealogi)
Ordet slægt kommer af plattysk Schlecht = "slægt". Ordet blev oprindeligt brugt som betegnelse for dem, som tilsammen danner en given persons familie i videste betydning. Ordet æt (oldnordisk - af eje, de som hører sammen) dækker samme betydning, men blev fortrængt i løbet af det 18. århundrede og bruges i dag sjældent.
I modsætning til kernefamilie, der betegner de allernærmeste slægtninge (mor, far, børn), og familie, der bruges om de lidt fjernere beslægtede (bedsteforældre, mostre, fastre, morbrødre, farbrødre, tanter, onkler, fætre, kusiner, børnebørn og eventuelt næstsøskendebørn), bruges slægtning om enhver person, der på nogen måde kan regnes med i kredsen (slægten).
Slægtskab
Slægtskaber betegnes sådan:
- Probanden er betegnelsen for personen selv, inden for slægtsforskning (se: proband)
- Bror, søster
- Nevø (søskendes søn)
- Niece (søskendes datter)
- Far, mor / Stedfar - stedmor. Probandens ikke-biologiske forældre (2 slægtsled)
- Bedsteforældre (farfar, farmor, morfar, mormor) (4 slægtsled)
- Oldeforældre (oldefar, oldemor) (8 slægtsled)
- Tipoldeforældre (tipoldemor, tipoldefar) (16 slægtsled)
- Tip2-oldeforældre (32 slægtsled)
- Herefter tip3-, tip4- og så videre
- Fars og mors søskende
- Onkel (farbror, morbror)
- Tante (faster, moster)
- Fætter (onkels og tantes søn)
- Kusine (onkels og tantes datter)
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
