Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Slesvig(1) Stifts- og kredsby i den tyske delstat Schleswig-Holstein. Byen er opstået på nordsiden af fjorden Slien efter at vikingehandelspladsen Hedeby opløstes. Flere gange befæstet ved både borg og bymur - senest med Gottorp Slot, der samtidig var residens for hertugerne af (2). Byens domkirke har siden slutningen af 1800-tallet været prydet af Nordtysklands højeste kirketårn og rummer både en række hertugelige gravmonumenter og adskillige mindelser om de dansk-tyske forbindelser. Kong Niels skal være gravsat her, men graven kendes ikke.(2) Hertugdømme mellem Ejderen i syd og Kolding Å i nord. Den sidste jarl af Slesvig, Knud Lavard, antog den tyske hertugtitel for sit jarledømme, som siden har været kendt under dette navn. Efter grænsedragningen 1920 bruges betegnelsen Sønderjylland om den danske del. Stednavneforskningen har godtgjort at området nord for Slien og i Jernved oprindeligt var dansk, mens området ud mod Vesterhavet var frisisk, og Stapelholm og naboområderne mod øst var tyske. Indvandring sydfra gennem det meste af Middelalderen fortrængte efterhånden dansk som hovedsprog til fordel for plattysk. Hertugdømet Slesvig lød Jyske Lov (formuleret på tysk) indtil indførelsen af Preussische Landesgesetz i 1866 og var formelt set en særskilt del af det danske monarki.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |