Smagssans

	Dette er et stoppested for Minibussens destination Sanserne.
	Næste stop er {}.
	Forrige stop var {}.

Smagssansen er kombinationen af smagsstoffers registrering via smagsløg, der sidder på tungen, og som sender impulser til smagscenteret i hjernen.

Mennesket har traditionelt 5 sanser: følesansen, synet, hørelsen, lugtesansen og smagssansen. En af de sværeste at definere er smagssansen, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, madens konsistens, madens temperatur, vores humør osv..

Der har gennem tiderne været opstillet mange teorier for hvilke smagskomponenter,der findes. I 1592 opstilledes en teori med 9 forskellige smagskomponenter: salt, flov, bitter, fedtet, harsk, skarp, stikkende, sød og sur. I 1751 blev denne teori lavet lidt om af Linné, der havde 11 forskellige komponenter: sød, sur, bitter, flov, salt, skarp, fedtet, astringerende, klæbrig, vandet og kvalmende. I 1910 mente Wundt (1832-1920), en tysk filosof og psykolog, at der fandtes en alkalisk og en metallisk smag, men i 1924 opstilledes teorien, illustreret af smagstetraederet, som også idag anvendes: Teorien om de fire smagskomponenter: sødt, salt, surt og bittert. Det menes at alle andre smage kan lokaliseres på stregerne mellem de fire komponenter i tetraederet, dette er dog muligvis lidt for simpelt opstillet, selvom man i princippet skulle kunne konstruere alle andre smage ud fra de fire basiskomponenter.

Smagsløgene er lokaliseret på tungen, men man mener at forskellige steder på tungen er specialiseret til at smage et af de fire smagskomponenter. Man har forsøgt at kortlægge smagssansernes opførsel, men det er svært fordi de enkelte fibre måske nok er specialiserede men de overlapper alligevel hinanden, så det er næsten umuligt at sige hvordan den enkelte fiber reagerer på en impuls. Smagssansens receptorer - smagsløgene - påvirkes af kemiske forbindelser (derfor kaldes de også kemoreceptorer).

Når receptorcellerne opfanger et signal, opstår der en elektrisk impuls i dem, der starter en bølge - et signal, der "løber" med op til 200 km i timen op til hjernen, hvor Thalamus og hjernebarken opfanger og behandler signalet.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.