Hvorfor indsnøringen?
Det er lidt svært at forstå hvorfor kvinder pinte sig med den slags.
Der findes talløse forslag til at forklare det.
- Kvinder med strammet snøreliv har langt flere rigere mænd at vælge imellem.
- Men det var vel for at vise, at de var fra overklassen, da de fattige kvinder hverken havde råd eller tid til at gå med et stramt korset, da de skulle arbejde. Denne forklaring støttes af at Kineserne også havde handicappede overklassekvinder, hos kineserne var det bare føderne, liljeføderne som var indsnøret og ikke kroppen.
- form for Masochisme et forslag.
- Narcissisme, nok en medvirkede årsag. Det underbygges af at reklamerne ofte viser en kvinde, som spejler sig.
- Dels kedede overklassens kvinder sig, da de kun var pyntegenstande, fordi de ikke havde noget fornuftigt at lave. Med et korset var de så handicappede, at de kun kunne lave de ting som passede sig for rigtige overklassekvinder.
- "Man må lide for skønheden" Men øges følelsen af at være skøn, jo mere man lider?!
- Man kan også sige at biologisk er det sådan, at kun meget sunde kvinder kan tåle at blive indsnøret, og der må være et instink i mændene som gør at de tiltrækkes af biologisk stærke kvinder, da de (under naturlige forhold) vil kunne føde og forsørge flest børn. Og kvinderne har et andet instinkt som gør at de gerne vil kunne tiltrække flest mulige mænd for at have mulighed for at udvælge de bedste fædre til deres børn.
- En ting som man tit glemmer er at selvom næsten alle kvinder havde snøreliv, så var det kun de færeste, som havde så stramt et snøreliv at indvoldene tog alvorlig skade. De fleste havde dem bare så stramme, at de bøjde ribene og pressede fedtet af taljen. Kvinder er bygget til at indvoldene kan blive klemt uden en gravditet, og kan derfor leve med langt strammer et korset end hvad nogen mand kan overleve.
I en ikke overvældende troværdig kilde Kærlighedens billedbog fra 1967 af Ove Brusendorff og Poul Henningsen, bringes følgende citater om korsettet betyding for nogen af brugerne.
- "Korsettet er en stadig nærværende påmindelse til den der bærer det, om at vise selvbeherskelse. Det er et synligt udtryk for et vel afbalanceret følesesliv..." Citatet virker troværdigt, da det var tabu for de fine kvinder at blive vrede (afbalanceret føleseliv) da de så ikke var fine kvinder længere, de skulle bare være til pynt.
- "Det er en prægtig fornemmelse at snøre sig stærkt, og jeg er aldrig mere stolt, end når jeg iagttager de bølgende former, som kunsten så fortryllende forlener naturen med..." Dette må betyde, at hun spejler sig, ligesom i reklamerne.
- "Den stærke snøring fremkalder en dejlig fornemmelse, halvt vellyst, halv smerte ..." Hvis dette citat er rigtigt, så må det skyldes at hjernen laver et morfin ligende stof for at dæmpe smerten. Blev de mon nakomaner af at stramme på korsetterne?
Fortalerne for korsettet pegede på:
- At det beskyttede kroppen mod de mange bånd og bændler, der skulle bindes omkring taljen,
- og at det var med til at fordele vægten af de mange skørter.
- Foruden at det gjode ryggen rank, så man ikke gik og faldt sammen.
- Den ranke ryg er nemlig godt for kvindernes selvværd, da de se mændene mere i øjnene og barmen ser ud af mere.
- Et korset kan også bedre bære en stor barm på en lille krop, end hvad vore dages BH kan.
- Desuden var spørgsmålet: Hvor skulle kavaleren ellers lægge hånden hvis kvinden ikke bar et korset?!
- Det er/var tiltrækkende og æggende på det andet køn.
- "Iøvrigt føler man sig utroligt sexet med sådan et på, så jeg kan kun anbefale det, hvis man føler sig tilpas med andre mænds blikke ;-)" Marianne Feddersen.
- Enkelte kvinder (omkring år 1900) fremhævede snørelivet, som er oprørstegn, et symbol på mod, selvstændighed og frihed.
Modstanderne bandlyste korsettet på grund af dets:
- Deformering af den naturlige kvindekrop.
- Indsnøringen af brystkassen betød, at ribbenene blev klemt, lungefunktionen nedsat og
- De indre organer, som lever og nyrer blev deforme og delvist ødelagte. (er ikke normalt at korsetter skader nyrene, og leveren er et af de mere robuste organer)
se også 
