Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
SpringlagSpringlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika. Lagdelingen vil typisk forekomme i søerer og indelukkede havområder. Den øvre vandmasse vil altid have en lavere massefylde end det nederste og strømretningerne for de to lag kan være forskellige. Indholdet af bl.a. næringssalte kan også være forskelligt da udvekslingen af vand mellem de to lag er nedsat pga. af lagdelingen.Springlaget opstår som følge af forskelle i to forskellige parametre, nemlig saliniteten og temperaturen. Er det temperaturen der forårsager springlagsdannelsen betegnes det en termoklin. Er saliniteten den betydende faktor betegnes det en haloklin. Er både termoklinen og haloklinen i samme dybde bliver springlaget særlig stærkt og betegnes da pyknoklinen. I de indre danske farvande dannes springlaget ofte i forårsmånederne når vinden generelt aftager. Jo kraftigere temperatur- og salinitetsgradienten er jo mere energi kræves der for at springlaget nedbrydes. Dette sker normalt først hen på efteråret når de kraftige storme begynder. Springlag har betydning for økologien i havområder. I efteråret skal der f.eks. nedbrydes store mængder fytoplankton i vandet. Denne proces foregår ved bunden og kræver store mængder ilt. Hvis springlaget er stabilt vil ilt kun vanskeligt kunne gennemtrænge det og der vil være mulighed for at iltsvind vil kunne opstå. Iltsvindet vil først forsvinde når efterårsstormene sætter ind og ned bryder springlaget.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |