Tale over for skrift
Nogle nutidige sprogforskere har en følelse af, at det er mere vigtigt at undersøge tale end skrift. Måske ligger det i, at tale ser ud til at være almenmenneskelig, mens man har fundet mange skriftløse kulturer.
Det kan også have en betydning, at folk lærer at tale og forstå mundtligt sprog lettere og tidligere end skriftligt. Visse erkendelsesteoretikere fremhæver, at hjernen har et medfødt "sprogmodul", som det formodes at man lettere kan undersøge gennem tale end gennem skrift.
Selvfølgelig finder mange mennesker det også ganske værdifuldt at studere skrevet sprog. Og mens nogle ser tale som overlegen eller mere begavet i forhold til skrift, så mener andre, at det er mindst lige så vigtigt at studere det skrevne ord. (Det har en påfaldende, i det mindste historisk forbindelse til vigtigheden af hellige skrifter.) Og forskerne fortsætter med at opfinde nye måder at studere skrevet sprog eller at studere sproget som helhed gennem skrifter. I skæringsfeltet mellem sprogindsamling og databaseret sprogforskning bliver computermodeller ofte kørt ind ved hjælp af titusinder af eksempler på skriftsprog fra for eksempel Wall Street Journal. Tilsvarende databaser for det talte sprog er simpelt hen ikke tilgængelige.
Tværfaglig sprogforskning
Inden for datalogien findes der forståelse af naturlige sprog, sproggenkendelse, talergenkendelse (identifikation), sprogsyntese og i bredere forstand: sprogbehandling. Desuden medtager man også de sprogvidenskaber, der kun beskæftiger sig med ét sprog eller med et begrænset udvalgt af sprog, men som derudover også indeholder den sprogligt eller geografisk tilhørende litteraturvidenskab. Dertil hører for eksempel anglistik, germanistik, romanistik, slavistik og sinologi.
Se endvidere:
Betydningsfulde sprogforskere og forskningsretninger
De tidlige sprogkyndige omfatter Panini, en indisk forsker (omkring 350 f.Kr.), der var den første til at opstille en grammatisk behandling af et sprog (her: sanskrit). Danskeren Rasmus Rask udgav i 1811 en bog om de nordiske sprog, hvad der gjorde ham til grundlægger af nordisk filologi, men også inden for komparativ lingvistik blev han banebrydende. Jacob Grimm klarlagde i 1822 principperne for det konsonantskift i udtalen, der kendes som Grimms lov. Karl Verner afdækkede et andet sæt af skift, som derfor hedder Verners lov. August Schleicher skabte teorien om stamtræet, og Johannes Schmidt udviklede "bølgeteorien", der handler om mønstre i udbredelsen af sproglige ændringer, i 1872. Ferdinand de Saussure grundlagde den moderne, strukturalistiske sprogforskning. Siden 1960?erne har Noam Chomskys formelle sprogmodel, transformationsgrammatikken, været dominerende. Den blev udviklet under indflydelse af Chomskys lærer, Zellig Harris, som selv var under stærk påvirkning af Leonard Bloomfield.
Andre vigtige sprogforskere og -retninger omfatter Michael Halliday, hvis systemiske funktionsgrammatik følges over store dele af U.K., Canada, Australien, Kina og Japan. Dell Hymes, der udviklede en pragmatisk tilgang, som kaldes Talens etnografi. George Lakoff, Len Talmy og Ronald Langacker var pionerer inden for kognitiv lingvistik. Charles Fillmore og Adele Goldberg er forbundet med konstruktionsgrammatik sammen med andre sprogforskere, der udvikler adskillige varianter af, hvad de kalder funktionel grammatik, bl.a. Talmy Givon og Robert Van Valin, Jr.
Gengivelse af tale
De mere snævre opfattelser af "sprogforskning"
"Sprogforskning" og "sprogforsker" skal måske ikke altid forstås så bredt, som det er gjort ovenfor. I nogle sammenhænge kan den bedste definition være "det man studerer på et typisk universitets institut for sprogforskning" og "en som er professor ved sådan et institut". Sprogforskning i denne snævre betydning omfatter almindeligvis ikke det at lære at tale fremmede sprog (med mindre det hjælper én til at skabe formelle modeller af sprog). Det omfatter heller ikke litterær analyse. Kun sjældent drejer det sig om at studere ting som metaforer. Men sagen er, at man kan diskutere længe over, hvem der er sprogforsker og hvem der ikke er det.
Se også
Kilder
- John Lyons, Einführung in die moderne Linguistik, C.H. Beck, München
- Gilles Fauconnier and Mark Turner (2002), The Way We Think: Conceptual Blending and the Mind's Hidden Complexities. Basic Books.
- Russ Rymer (1992), "Annals of Science: A Silent Childhood-I". New Yorker, April 13.
- Steven Pinker, The Language Instinct.
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
