| Netleksikon - Et online leksikon | ![]() |
| Forside | Om Netleksikon |
|
StændermødeRigets stænder diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager på Stændermøder eller -forsamlinger. De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder.Oprindeligt skelnedes mellem to stænder: "frie mænd" og "ufri" (trælle), senere også med "frigivne (trælle)". De 4 stænder, som prægede samfundet i middelalderen; adel, gejstlige, borgere og bønder, er resultat af en gradvis opdeling af befolkningen i mere eller mindre skarpt adskilte klasser med konsekvenser for den enkeltes retsstilling. Håndfæstningerne af 1320 og 1326 fastlægger de 4 stænders rettigheder. Dermed blev de faktisk konstitueret i lovgivningen. I mange lande organiseredes stænderne allerede i 12 -1300-tallet, men i Danmark forekom det første gang i 1468, men fik først under Christian 4 og Frederik 3 større betydning. Efter år 1600 var der ikke længere bønder med til møderne. Det var en stænderforsamling i 1789 der blev indledningen til Den Franske Revolution. I 1831 indførtes de Rådgivende provinsialstænderforsamlinger som en forløber for indførelsen af demokrati
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen Læs mere om Kinas galdebjørne Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene |
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |