Stofkredsløb

Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er er økologiske kredsløb, ikke mekaniske. Når man ser bort fra vandets kredsløb, drives og vedligeholdes de andre kredsløb af levende væsner i komplicerede og indbyrdes sammenflettede netværk.

Table of contents

1 Alment om stofkredsløb 2 Stofkredsløb konkret 3 Stofkredsløb bundet til kulstof 4 Stofkredsløb for hvert stof isoleret 5 Stofkredsløb og energistrøm 6 Eksterne links 7 Litteratur

Alment om stofkredsløb

Mediet i kredsløbene er kulstofforbindelserne, idet organismernes motivation til at medvirke i kredsløbene ligger i at kunne udnytte disse forbindelser som fødekilde. Maden er netop mad, fordi den på den ene side rummer brugbar energi og på den anden side kan bruges som byggeelementer i stofskiftet.

Når stofferne indgår i kredsløb, skyldes det altså, at de er bygget ind i kulstofforbindelser. Så længe disse forbindelser kan bruges som føde af nogle organismer, vil de andre stoffer følges med kulstoffet og nå et skridt længere i kredsløbene.

Stofkredsløb konkret

• Græsningskæde
  • 1. trofiske niveau: autotrofe planter opbygger kulstofforbindelser
  • 2. trofiske niveau: heterotrofe planteædere æder plantemateriale
  • 3. trofiske niveau: heterotrofe rovdyr (af 1. orden) æder planteædere
  • 4. trofiske niveau: heterotrofe rovdyr (af 2. orden) æder rovdyr (af 1. orden)
• Nedbryderkæde
  • 2. trofiske niveau: heterotrofe nedbrydere æder dødt materiale (førne) fra græsningskæden
  • 3. trofiske niveau: heterotrofe rovdyr (af 1. orden) æder nedbrydere
  • 4. trofiske niveau: heterotrofe rovdyr (af 2. orden) æder rovdyr (af 1. orden)

• CO₂ optages af planterne sammen med mineralske stoffer, og begge dele indbygges i planternes væv.
• kulstoffet vandrer sammen med mineralerne gennem græsningsfødekæden, hvor en hel del af kulstoffet tabes som CO₂ under ånding. Samtidig opkoncentreres mineralindholdet.
• affald fra hele græsningskæden danner sammen med døde dyr og planter den førne, der er fødegrundlaget for nedbryderfødekæden
• kulstoffet vandrer - stadig sammen med mineralerne - gennem nedbryderfødekæden, hvor en hel del af kulstoffet tabes som CO₂ under ånding. En del af mineralerne tabes fra fødekæden og optræder nu i opløst form i jordvandet
• tilbage ligger en rest i form af humus. Her er bundet en betydelig kulstofreserve sammen med store dele af mineralindholdet
• humus'en nedbrydes af bakterier i situationer med overskud af ammonium- eller nitration, og derved frigives den sidste del af kulstoffet som CO₂ under ånding. På dette tidspunkt sker der en mineralisering (en frigivelse af mineraler), som betyder, at mineralerne vender tilbage til jordvandet i opløst form.

• vandets kredsløb
• kulstofkredsløb
• kvælstofkredsløb
• fosforkredsløb
• svovlkredsløb

Energien er underkastet entropi og vil altid tabes som varme. Derfor kan ikke blive tale om energikredsløb (se perpetuum mobile), men kun om energistrøm gennem systemerne. Da biosfæren modtager ny energi i form af solstråling i samme takt som den taber varme til verdensrummet, opleves energistrømmen dog i det daglige som et "kredsløb".

Eksterne links

Litteratur