Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Sukkersyge

Table of contents
1 Hvad er sukkersyge?
2 Hvorfor får man sukkersyge?
3 Symptomer
4 For lavt og for højt blodsukker
5 Behandling af sukkersyge
6 Se også

Hvad er sukkersyge?

Diabetes mellitus eller sukkersyge er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:
  • Type 1 - diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.
  • Type 2 - diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).

Type 1

Type 1-diabetes er den insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes undertiden også ungdomssukkersyge, fordi den oftest har sit udbrud hos unge mennesker. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt -dvs. der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret retter et inflammatorisk angreb mod bugspytkirtlen (pancreas), hvorved kroppens egne insulinproducerende celler destrueres(beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas). Sygdommen er kronisk/uhelbredelig og type 1-diabetikere er derfor afhængige af at tage hormonet insulin flere gange hver dag for at opretholde livet.

Type 2

Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin.

Type 2-diabetes er arvelig. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.

Derudover findes der andre sukkersygeformer:

  • Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.
  • Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en /bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger, især binyrebarkhormonbehandling.

Hvorfor får man sukkersyge?

Der er omkring 100.000 personer med sukkersyge i Danmark. Af dem har 80 til 90 procent type 2 diabetes. Desuden er der formentlig omkring 100.000 mennesker, der faktisk har type 2 diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu.

Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.

Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.

  • 80 procent bruges til behandling af komplikationer.
  • 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
  • 10 procent bruges på medicin.

Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling.

Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.

Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.

Symptomer

Lavt blodsukker

  • Humørsyg
  • Hovedpine
  • Træt
  • Bleg
  • Sulten
  • Svedig
  • Indre uro
  • Synsforstyrrelser
  • Svimmel

Højt blodsukker

  • Søvnig
  • Træt
  • Mundtør
  • Tissetrængende
  • Tørstig

For lavt og for højt blodsukker

Diabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten på hænderne. Det lave blodsukker skal så hjælpes op igen med noget sødt, der viker hutigt - mælk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden når at udvikle sig til et såkaldt insulintilfælde, fordi patienten måske bliver uklar og ikke selv sanser at få noget sødt, er det omgivelserne, der må træde til og få givet det. Sker det ikke, kan insulintilfældet blive til et chock med bevidstløshed, og så skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det så vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, så de kan få hjælp.

Bliver blodsukkeret derimod for højt (hyperglykæmi), f.eks. på grund af forkert insulindosis, feber eller manglende mad, er symptomerne på en begyndende såkaldt syreforgiftning (diabetisk coma, ketoacidose), at patienten tisser meget, bliver tørstig, får kvalme, vejrtrækningen bliver dyb og hurtig (Kussmauls respiration), og ånden lugter af acetone. Patienten kan blive bevidstløs. Denne livstruende tilstand kræver hospitalsbehandling.

Behandling af sukkersyge

Behandlingen af sukkersyge baseres på tre principper: diæt, motion og eventuelt antidiabetisk medicin, det sidste i form af tabletter ved diabetes type 2 og insulin ved diabetes type 1.

==Komplikationer til sukkersyge Dårlig regulering af diabetes med for mange udsving i blodsukkeret kan med tiden medføre sygdomme i både kroppens store og små blodkar. Dette kan yderlige betyde, at der er en forhøjet risiko for blindhed, hjerte- og karsygdomme, koldbrand med risiko for amputation, nyresygdomme og død i en ung alder.

Se også

 



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: