The Beatles

Gang på gang op igennem deres karriere satte gruppen nye rekorder for hvad der var opnåeligt indenfor populærmusiken. Gruppen blev i starten betragtet som et teenagefænomen med vildt hår og skrigende fans. Deres tourneer blev temmeligt kaotiske pga. horder af fans som blokerede lufthavne og gader, når gruppen besøgte en by. 1963 til 1966 hvor gruppen stoppede sin turnevirksomhed var højdepuntet i Beatlemania (Beatlegalskaben) som medierne døbte fænomenet.

The Beatles havde sit udgangspunkt i Mersey-beaten, med dens specielle rytme og lyd. Da gruppen flyttede til London for at indspille plader og fik sit internationale gennembrud, blev de i høj grad eksponenter for Brit-poppen.

Fra udkantsbyen Liverpool lykkedes de gruppen at erobre verden i bogstavelig forstand. Deres musik har gået sin sejrsgang verden over og influeret på hvordan populærmusik fortolkes. Gruppen har leveret noget af den mest kopierede musik, der er skrevet.

Gruppen var meget eksperimenterende i sit udtryk, men samtidig i stand til at gøre de mest rabiate nyskabelser acceptable inden for populærmusikken. Gruppen startede med rå beatmusik, for så at kombinere den hårde rock med bløde ballader, elektriske instrumenter med klassiske arrangementer, indiske folkemusikinstrumenter og båndklip spillet forlæns, baglæns og som tilfældigt sammenklippede lydfrakmenter.

Table of contents

1 Medlemmer 1.1 John Lennon 1.2 Paul McCartney 1.3 George Harrison 1.4 Ringo Starr 1.5 Andre 2 Historie 3 Udgivelser 3.6 Diskografi 3.7 Film 3.8 Bøger 4 Referencer

Medlemmer

Medlemmerne var som personer vidt forskellige, men fungerede som en meget dynamisk og kreativ enhed.

John Lennon

Paul McCartney

George Harrison

Ringo Starr

Andre

I gruppens sidste år hvor de udelukkende arbejdede i studier, var en del kendte musikere med på deres indspilninger (fx. Eric Clapton, Billy Preston), men ingen af dem have en fast tilknytning til gruppen. Heller ikke John Lennons anden kone Yoko Ono eller Paul McCartneys kone Linda McCartney havde nogen direkte andel i gruppen, skønt rygter vil vide at de begge forsøge at præge gruppens arbejde.

Historie

Gruppen havde en rimelig success på Liverpools spillesteder, men gruppen søgte til Hamborg for at tjene penge ved at optræde på værtshuse på i det berygtede Reberbahn kvarter. Her stiftede de unge drenge bekendtskab med nogle af livets værste sider bl.a. narkotika, som de anvendte for at klare de lange arbejdsdage på scenen. Gruppen returnerede til Storbritanien efter at George Harrison var blevet udvist fra Tyskland. Han var endnu ikke fyldt 18 og kunne derfor ikke få arbejdstilladelse.

Efter et kort ophold i Liverpool tog gruppen endnu en tur til Hamborg. Gruppen har da fået en ny manager i form af Brian Epstein, hvis vigtigste kvalifikation var at han ledede sin fars pladeforretning i Liverpool og havde gode kontakter indfor musikbrancen. Gruppen fik dels rutine og - efter råd fra Brian Epstein - pudset deres noget rå stil af, samtidig med at de tjente ekstra penge. Under opholdet i Hamborg mødte de Klaus Voormann og Astrid Kirchherr, som efter sigende designede den berømte Beatlesfrisure efter at gruppen havde været på en badetur.

En stor del af gruppens image var i de tidlige år: Frisuren, lædertøjet og de specielle støvler. Alle formet under deres ophold i Hamborg i 1962. Især det lange pagehår var en helt utrolig provokation i de tidlige 60'ere.

De første pladeudgivelser var især baseret på singler. Disse udgivelser blev så senere genudgivet bundtvis på LP-plader. Indspilningerne skete i et meget frugtbart samarbejde med produceren George Martin, der med sin baggrund som klassisk komponist, kunne introducere Beatlerne til hele paletten af klassiske instrumenter. Der er ingen tvivl om at George Martin har haft enorm indflydelse på gruppens tekniske og musikalske udvikling, selvom han ikke egentlig var en del af gruppen.

I løbet af årene 1962-1965 flyttede gruppen sig fra at være en ren rockgruppe (dengang kaldet beat), til at inddrage ballader ("Yesterday") og symfoniske værker ("Elanor Rigby"). Højdepunktet i Beatlemania nåedes i 1964 da der var Beatles indspilninger på de første fem (og syv af de første ti) pladser på Billbord Magazines Top Pop Singles Chart, en bedrift der endnu ikke er gentaget eller overgået. På hjemmefronten blev deres success så stor at droning Elisabeth II tildelte gruppens medlemmer ordenen MBE. Også her kom der stærke reaktioner i form af returnerede medaljer fra krigsveteraner.

I 1966 stoppede gruppen sine tournevirksomhed for at hellige sig studieproduktionerne. Og i årene fra 1966-1969 lavede stadigt mere avancerede produktioner.

Albummet Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band blev en af de mest grænseoverskridende pladeudgivelser i 1960'erne. Pladen var et koncept, hvor helheden imellem musik, tekst og det grafiske layout på pladeomslaget blev integreret i ét sammenhængende udtryk.

The Beatles var utroligt dygtige til at placere sig i mediebilledet. De udnyttede alle de nye medier og muligheder til det yderste. De var i meget høj grad bevidste om deres PR-muligheder. Gruppen indspillede to spillefilm "A Hard Day's Night" (1965) og "Help!" (1966). I samme periode lykkedes det gruppen at erobre det amerikanske marked på deres første tourne og med deres anden tourne at afholde en serie af koncerter med et næsten mytisk renome (Hollywood Bowl og "Shea Stadion"). Den konstante mediefokus og vægtningen af hver en udtalelse i medierne, medførte naturligvis også fejltrin. John Lennon kom for skade at sige at "gruppen næsten lige så populær som Jesus". Dette medførte en voldsom reaktion især i USA, hvor gruppens musik blev forbudt på mange radiostationer og der blev arrangeret afbrændinger af plader på store offentlige bål. Ironisk nok formindskede dette ikke gruppens popularitet, men medført tværtimod at gruppen blev kendt også blandt det dem mere voksne publikum.

Den indbyggede dynamik i gruppen betød også at de fire musikere gradvist gled i hver sin retning. Hele deres karriere i 1960'erne var een lang udviklingsproces. I 1967 døde deres manager Brian Epstein og gruppen forsøgte først selv at styre både økonomi - og ikke mindst - hinanden. I 1968 forsøgte de at oprette deres eget produktionsselskab Apple Records, der dels skulle varetages gruppens egne produktioner, men også fungere som katalysator for nye talenter. Kunstnerisk var det en success, der kastede en del nye talenter frem på scenen bl.a. Mary Hopkins. Forretningsmæssigt var det en katastrofe og stærkt medvirkende til gruppens endelige opløsning i 1970 og en efterfølgende tramatisk retsag imellem McCartney på den ene side og de tre øvrige på den anden.

Opløsningstendenserne blev tydelige med gruppens dobbeltalbum The Beatles (også kaldet det hvide album) fra 1968. Her fungere de fire beatler praktisk talt som hinandes studiemusikere. Den fælles linie er brudt. I staten af 1969 startede gruppen på projektet Let it be hvor et filmhold fulgte gruppen under indspilninger af et nyt album. Desværre var projektet alt for set ude. Filmen viser en gruppe i fuld opløsning, med voldsomme skænderier og fuldstændig mangel på samarbejde. En del af filmen var gruppens sidste offentlige optræden i form af en koncert på toppen af Apple-bygning i London. Projektet blev lagt på hylden efter indspilningerne var afsluttet, pga utilfredshed med resultatet. Ingen i projektet var nu i tvivl om at The Beatles var et overstået kapitel. George Martin blev noget overrasket over igen at blive kontaktet af gruppen for at indspille endnu et album. Det lykkedes de fire at indspille et af de mest helstøbte og stærke album i gruppens karriere. I slutningen af 1969 kom albummen Abbey Road på gaden. Ganske symptomatisk hed det sidste nummer på pladen The End, også selvom det efterfulgtes af et lille humoristisk klip kaldet Her Majesty. Gruppen besluttede efter en tænkepause at lade produceren Phil Spector prøve at rette op på det sløje resultat fra indspilningerne af Let it be. Resultatet blev en forvirret og rodet affærde. Spector havde lagt en masse strygere og kor på bl.a. McCartneys ballader, hvilket gjorde ham rasende. Dette sammen med ledelsesproblemerne i Apple selskabet fik ham til at proklamere at han forlod gruppen. Hermed var The Beatles også officielt opløst.

Der har konstant været rygter om at The Beatles skulle gendannes. Først med Klaus Vormann som erstatning for Paul McCartney, senere med andre kombinationer. Men det har kun været løse rygter. Dog har der være et par optrædender hvor det har været tæt på. Ringo Starr skrev en drillesang Early 1970 som handler om hans tre gamle venner. Omkvædet siger og når de kommer til byen, ved jeg, at de vil spille med mig og i 1973 lykkedes ham at få alle sine tre gamle venner med på den samme plade Ringo - dog ikke samtidig. På dens første skæring spillede Ringo Starr, John Lennon, George Harrison og Klaus Voormann sammen på Lennons ironiske og selvbiografiske nummer I'm the greatest.

Efter John Lenons død i 1980 var en egentlig genforening udelukket.

Til den store velgørenhedskoncert Live Aid i 1985 var der rent faktisk en aftale om at de tre beatler skulle optræde sammen, men Ringo Starr bakkede ud. Det blev derfor kun en solooptræden af en skuffet McCartney. I 1995 lavede beatlerne endnu et mediestunt, da de udgav det første album i trilogien The Beatles Anthology. Det viste sig at Yoko One havde give de tre beatler et par demobånd med to ikke tidligere udgivne sange Free as a Bird og Real Love. Sammen havde de arrangeret sangene og tilføjet deres egne stemmer og instrumentering. De to nye beatles sange indgik lidt malplaceret i serien af gamle fraklip samlet af den officielle Beatlesbiograf Mark Lewisohn.

Udgivelser

Diskografi

Gruppens officielle album var:

• Please Please Me, March 22 1963
• With the Beatles, November 22 1963
• A Hard Day's Night, July 10 1964
• Beatles for Sale, December 4 1964
• Help, August 6 1965
• Rubber Soul, December 3 1965
• Revolver, August 5 1966
• Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, June 1 1967
• Magical Mystery Tour (Double EP), December 8 1967
• The Beatles ("White Album"), November 22 1968
• Yellow Submarine, January 13 1969
• Abbey Road, September 26 1969
• Let It Be, May 8 1970

• The Beatles at the Hollywood Bowl, 6. may 1977 (Koncertoptagelser fra 23. august 1964 og 30. august 1965 i the Hollywood Bowl)
• Rarities (UK version), December 2 1978 (B-sider, tysksprogede (sic!) versioner ("Sie Liebt Dich" og "Komm Gibt Mir Deine Hand"))
• Rarities (US version), Capitol, 24. marts 1980
• Past Masters, Volume One, 7. marts 1988 (singler fra 1962-1965 og andre numre som ikke er med på album fra de tidlige år)
• Past Masters, Volume Two, 7. marts 7 1988 (singler fra 1965-1970 og andre numre som ikke er med på album fra de sene år)

• Anthology 1, 21. november 21 1995 (Indeholder tidlige optrædener, fraklip, demo- og koncertoptagelser fra perioden 1958 - 1964 og trickindspilningen Free as a Bird)
• Anthology 2, 18. march 1996 (Indeholder nogle ikke tidligere udgivne optagelser, koncertoptagelser, demoer og fraklip fra perioden 1965 - 1968)
• Anthology 3, 28. oktober 1996 (Indeholder nogle ikke tidligere udgivne optagelser, koncertoptagelser, demoer og fraklip fra perioden 1968 og frem)
• Yellow Submarine Songtrack, 13. september 1999. Remaster af lydsporet til filmen.
• Let It Be... Naked, 17. november 17 2003 (Remaster og remix af de originale optagelser som arrangeret af George Martin. Altså uden Phil Spectors kor og strygere.

Film

• A Hard Day's Night, 1964
• Help, 1965
• Magical Mystery Tour, 1967
• Yellow Submarine, 1968 (tegnefilm af Heinz Edelmann, med sange af the Beatles og underlægningsmusik af George Martin. Beatles optræder som personer i et kort klip i slutningen af filmen
• Let It Be, 1970
• The Beatles anthology, 2003, 5 DVD'er

• The Beatles : anthology / editorial team: Brian Roylance m. fl. 2000. 367 sider, illustreret. Forlag: Cassell. - ISBN 0-304-35605-0
• Lewisohn, Mark

• Lewisohn, Mark

Mere om Beatles

Referencer

• The Beatles (Apple Corps) officielle side
• beatles-discography.com Indeholder komplet diskografi over både britiske og amerikanske udgivelser, samt dagbog for hele karrieren
• FBI dossier om the Beatles
• The Beatles and the British Invasion
• The Beatles Lyrics

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.