Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Thomas Mann

den 20. april 1937]]

Thomas Mann (6. juni 1875 - 12. august 1955) var en tysk forfatter. Han blev født i Lübeck i en velhavende købmandsfamilie. Imidlertid ændrede familiens forhold sig ved faderens tidlige død og familieformuen gik tabt.

Thomas Mann arbejdede nogen tid i en bank, inden han begyndte at studere ved universitetet i München. Han rejste rundt i Europa og besøgte sin ældre broder, Heinrich i Italien. Her skrev Thomas sine første noveller og sin første roman. Hans værker blev modtaget med begejstring. Thomas Manns første roman Buddenbrooks (En families forfald) (1901), som beskrev en families nedtur gennem fire generationer, blev en sensation i Tyskland og gjorde ham til en rig mand allerede som 25-årig. Han blev snart gift - på trods af hans homoseksuelle tilbøjelighed - og han levede et liv med at give forelæsninger og udgive noveller.

I 1929 modtog Thomas Mann nobelprisen i litteratur. I perioden mellem de to verdenskrige begyndte Thomas Mann at advare mod den omsiggribende fascisme, indtil nazisterne tvang ham til at forlade Tyskland. Han slog sig ned i USA i 1940, hvor han blev professor ved Princeton University. Thomas Mann blev frataget sin titel som æresdoktor ved Bonns Universitet som følge af, at han havde forladt det nazistiske Tyskland. Senere slog han sig ned i Californien sammen med flere andre udviste tyske kunstnere. I den periode skrev Mann to store romaner: den bibelske historie om Josef og hans brødre og Dr. Faust (1947), legenden om Faust, som solgte sin sjæl til djævelen. Han vendte tilbage til Europa mange år senere og slog sig ned i Zürich, Schweiz, hvor han døde den 12. august 1955.

Breve og dagbøger viste, at Thomas Mann var meget påvirket af den store danske forfatter og nobelpristager Henrik Pontoppidan, som i 1920 blev bedt om at levere bidrag til et tidsskrift, som Mann havde planer om at starte. Nogen tid senere bestilte Mann de tre hovedværker, Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige. Da Pontoppidan blev 70, sendte Mann et lykønskningstelegram til ham.

Værker

  • Der kleine Herr Friedmann (1898)
  • Buddenbrooks (En families forfald) (1901)
  • Tonio Kröger (1903)
  • Königliche Hoheit (1909)
  • Der Tod in Venedig (1912)
  • Der Zauberberg (1924)
  • Joseph und seine Brüder (Josef og hans brødre) (1933-43)
  • Das Problem der Freiheit (1937)
  • Lotte in Weimar (1939)
  • Die vertauschten Köpfe - Eine indische Legende (1940)
  • Doktor Faustus (Dr. Faust) (1947)
  • Der Erwählte (1951)
  • Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull. Der Memoiren erster Teil (1922/1954)



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: