Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Tove Ditlevsen

Tove Irma Margit Ditlevsen (1917-1976), dansk forfatter. Hun opgav selv ofte 1918 som sit fødselsår. Voksede op i arbejderkvarteret Vesterbro i København. Kom ind i kredsen omkring tidsskriftet Vild Hvede, hvis redaktør Viggo F. Møller hun var gift med 1939-41. Hun debuterede i tidsskriftet i 1937. Hendes første bog, digtsamlingen Pigesind, udkom i 1939. Hun var med til at stifte Unge Kunstneres Klub der bl.a. omfattede Ester Nagel, Sonja Hauberg, Halfdan Rasmussen og Piet Hein. Hendes første roman, Man gjorde et barn fortræd, udkom i 1941 og fik en stærkt rosende modtagelse. Børne- og ungdomsårene er skildret i erindringsromanerne Barndom og Ungdom. Senere skrev Tove Ditlevsen talrige digtsamlinger, romaner, novellesamlinger og essays, samt to børnebøger. Hendes journalistiske virksomhed var også stor, og hun redigerede Familie Journalens brevkasse og besvarede der personlige læserbreve i ca. 20 år. Hendes privatliv var præget af store konflikter: Hun giftede sig fire gange. En gang med en sindssyg læge der medvirkede til at gøre hende til narkoman (se særligt erindringsromanen Gift); Senere fulgte flere ophold på mentalsygehuse (romanen Ansigterne). Efter et selvmordsforsøg i 1974 var hun sundhedsmæssigt stærkt afkræftet, men fuldførte romanen Vilhelms værelse. Mellem den 4. og 7. marts 1976 døde hun af en overdosis sovetabletter.

Hendes forfatterskab må forstås i sammenhæng med hendes eget livs historie. De fleste romaner er mere eller mindre selvbiografiske. Hun siger selv, at hun aldrig har taget alt det med "privatlivets fred" særligt højtideligt (se skolebogen Tove Ditlevsen om sig selv). Tematisk knytter hendes forfatterskab sig til privatlivet, gennem emner som barnets ensomhed, konflikter mellem barnet og den voksne; og angst- og kærlighedstematikken gennemstrømmer forfatterskabet - ikke mindst digtene; Hun skriver om ægteskabet, skilsmisser, forholdet mellem børn og forældre og deres isolation i forhold til hinanden, de voksnes egoisme og hensynsløshed - og deres skyldfølelse. Det hele er tegnet meget direkte og med udpræget psykologisk skarpsyn. Hendes opvækstmiljø omkring den lange, spændende Istedgade optager stor plads; I romanen Barndommens gade, der handler om en piges opvækst, er det gaden, som er den egentlige hovedperson.

Hendes manglende aktive interesse for politik og samfundsliv har dels sammenhæng med den tid og det miljø hun voksede op i: Som kvinde blev hun ikke opmuntret til deltagelse i arbejderkampe, fagforeninger eller politisk diskussion. Dels skyldes det personlighedskonflikter, som gjorde at det aldrig lykkedes hende at skabe nogen organisk forbindelse mellem det ydre og det indre liv, mellem sin egen følsomhed og samfundets ubønhørlige realiteter. Der dannede sig vandtætte skodder mellem skrivningen, fantasien og inderligheden, og hverdagen udenfor med dens klare, praktiske krav. Forfattervirksomheden blev også en flugt fra verdenen, eller rettere: hendes eneste måde at forholde sig til verden på.

Men selv om det gennemgående er den klassiske kvinderolle - den passive, angstfyldte og afmægtige kvinde - som Tove Ditlevsen beskriver, er hendes bøger alligevel rige på stof, der gør hende til en meget vigtig forfatter i forhold til kvindelitteraturen. Først og fremmest gælder det hendes dokumentering af den kvindelige opvækst, socialiseringsprocessen, tilpasningen til samfundet, som alle piger traditionelt gennemgår; Ligeledes har hun klassiske beskrivelser af det ofte neurotiske forhold mellem mor og datter, mor og søn. Hun kaster lys over ægteskabet og den magtkamp, der gerne er den konventionelle tosomheds konsekvens. Samtidig udgør Tove Ditlevsens bøger et vigtigt bidrag til forståelsen af den kvindelige forfatter, hendes udvikling og hendes særegne problemer og position i mandssamfundet.

Vigtig er også hendes skildringer af spændingerne mellem sociale klasser. Hun var selv arbejderbarnet, som brød ud af sit miljø og steg klassemæssigt. Men hun var altid solidt forankret i sin egen baggrund. Det viste sig ved hendes begravelse, hvem der var hendes største og mest trofaste publikum: Folket på Vesterbro - hendes egen "slægt" mødte op omkring kirken på Enghave Plads og gav hende en afsked som - er det blevet sagt - ingen anden dansk forfatter har fået siden.

Værkliste

  • Pigesind, digte, 1939.
  • Man gjorde et barn fortræd, roman, 1941.
  • Lille Verden, digte, 1942.
  • Barndommens Gade, roman, 1943.
  • Den fulde Frihed, noveller, 1944.
  • For Barnets Skyld, roman, 1946.
  • Blinkende Lygter, digte, 1947.
  • ''Dommeren, noveller, 1948.
  • Paraplyen, noveller, 1952.
  • Vi har kun hinanden, roman, 1954.
  • Kvindesind, digte, 1955.
  • Annelise - 13 år, børnebog, 1958.
  • Flugten fra opvasken, erindringer, 1959.
  • Hvad nu Annelise?, børnebog, 1960.
  • To som elsker hinanden, roman, 1960.
  • Den hemmelige rude, digte, 1961
  • Den onde lykke, noveller, 1963.
  • Barndom, erindringer, 1967.
  • Ungdom, erindringer, 1967.
  • Ansigterne, roman, 1968.
  • De voksne, digte, 1969.
  • Gift, erindringer, 1971.
  • Det runde værelse, digte, 1973.
  • Parenteser, essays, 1973.
  • Min nekrolog og andre skumle tanker, essays, 1973.
  • Vilhelms værelse, roman, 1975.
  • Tove Ditlevsen om sig selv, erindringer, 1975.
  • En sibylles bekendelser, essays, 1976.
  • Til en lille pige, digte, 1978.

Kilde



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: