Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Tunge

Dette er et stoppested for Minibussens destination Sanserne.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Tungen er en slimhindebeklædt muskel, som kun hvirveldyr har. Den er meget bevægelig og bruges ud over at smage med også til at dirigere maden rundt i munden med.

Oversiden af tungen er dækket af bestemte strukturer, kaldet papiller. De findes i flere udgaver:

  • De filiformede papiller
  • De foliate papiller
  • De cirkumvallate papiller
  • De fungiformede papiller

De foliate papiller og de filiformede papiller har ingen betydning for menneskets smagssansning. De filiformede papiller skal sørge for, at fødepartikler ikke glider fremad, nærmest som en slags modhager. Men de sidste to slags papiller har betydning for smagssansen, da de indeholder smagsløgene.

På den bagerste del af tungen sidder 6-15 tryklåsformede papiller - de kaldes de cirkumvallate papiller. De sidder i et V-formet område, og i disse papiller sidder smagsløgene langt nede i furerne. De ca. 150-400 fungiformede papiller, der sidder på den forreste del af tungen, er fyldt med smagsløg. Der kan være op til 250 smagsløg i hver papil. I de fungiformede papiller, der er ca. 1x1 mm store, sidder smagsløgene i overfladen (i modsætning til i de cirkumvallate).

Små børn kan have smagsløg i ganen, i kinderne, på strubehovedet og i svælget, da deres papilantal og størrelsen af disse ikke er reduceret endnu pga. alder. Smagsløgene behøver altså ikke at sidde i papillerne på tungen.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: