Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Tycho Brahe

Tycho Brahe
Født 14. December 1546 (Knudstrup)
Død 24. Oktober 1601 (Prag, Böhmen)
Far Otte Brahe
Mor Beate Bille
Tycho Brahe (Tyge Ottesen Brahe) (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi.

Tycho er en latinisering af hans oprindelige danske navn Tyge. Han blev født på Knudstrup (Knutstorp) slot uden for Landscrone (Landskrona) i det danske Skåne.

Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos mest betydningsfulde indsats var at han indså at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den største opnåelige nøjagtighed. Dette program lykkedes det ham at gennemføre på sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg på Hveen (Ven) i Øresund. Indtil da have man mest tænkt sig frem til forklaringerne på alting.

At Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå at det var et-eller-andet i jordens atmosfære. Brahe beviste ved nøjagtige målinger at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi at stjernen i 1572 var en supernova).

Han fastslog også at kometerne var længere væk end månen. Indtil da havde man ment at de måtte være noget i jordens atmosfære.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at solen måtte gå i en bane om jorden, da han ellers ville kunne måle at stjernerne flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de være uhyre langt væk for at han ikke kunne måle det. Han kunne måle et kvart lysår og den nærmeste stjerne er fire lysår væk. I flere generationer kæmpede videnskabsfolk med at bevise at Tycho Brahe havde uret, først i 1828 lykkedes det. I mellemtiden havde man opfundet mikroskopet, oprindeligt til at afprøve kikkertlinser. Og grundlagt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Tycho Brahe var også hof-astrolog og beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag, når alting går en imod. Desuden regnede han sig frem til at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.

De uheldige dage er:

Tycho Brahe skrev ikke blot sine astronomiske værker på latin; han digtede også på dette sprog. Se et par af hans digte i Kalliope.

Det var ikke kun astronomi der optog Tycho. Sammen med sin morbror Steen Bille byggede han f. eks. Danmarks første papirmølle på Herrevad i Skåne og havde sit eget bogtrykkeri.

Tycho Brahe blev i 1999 i en stor afstemning udråbt til årtusindets skåning.

Henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: