Urnordisk

Man har fundet ca. 200 forskellige runeindskrifter på det urnordiske sprog fordelt over hele Skandinavien. Indskriften på guldhornene, som sandsynligvis er fra 400-tallet e.Kr., er det bedst kendte eksempel på urnordisk sprog. Den lyder således: "ek HlewagastiR holtijar horna tawido". Teksten ville på norrønt lyde omtrent sådan: "Ek Hlégestr hyltir táða horn." Guldhornsindskriften oversættes ofte sådan: "Jeg Legæst fra Holt (eller Skovmanden eller Holts søn) gjorde hornet. "R" indikerer et fonem der udtales som en mellemting mellem stemt "s" og et tungespidst "r". I norrønsk tid faldt "R" sammen med "r". Det er den samme sprogform man møder overalt i Skandinavien på urnordiske runeinnskrifter, men nogle mener at se enkelte lokale forskele i grammatikken.

Urnordisk er så gammelt et nordisk, at man fra tysk side har hævdet, at guldhornindskriften lige så godt kunne være gammelt tysk. Siden Guldhornene dateres til 400-tallet e.Kr. og urnordisk da i over to hundrede år havde været adskilt fra urgermansk, ville en lighed med urgermansk nok fortsat kunne ses. Gammelhøjtysk regnes først at være fra 700-tallet - altså efter synkopetiden.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.