Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Våbenmærke

Et våben indenfor heraldikken består først og fremmest af et skjold, evt. kaldet for våbenskjold dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket. Dernæst af en hjelm med hjelmklæde og hjelmfigur (også kaldet hjelmtegn). Hertil kan, alt efter indehaverens rang, tidens mode eller personlig smag, tilføjes rangkroner eller andre rangtegn, embedsinsignier, skjoldholdere, våbenkappe, ordenstegn, bånd med motto mm. Skjoldet er den vigtigste del af et våben. Det kan være næsten af hvilken som helst form alt afhængig af tid, sted, funktion eller personlige ønsker. Et skjold kan bruges alene, med krone på, med hjelm og hjelmfigur eller med hjelmfigur alene (almindeligt i britisk heraldik).

Table of contents
1 Hjelme:
2 Hjelmklædet:
3 Hjelmfigurer:
4 Skjoldholdere:
5 Våbenkappe:

Hjelme:

Den ældste form for hjelm der bruges inden for heraldikken er en tøndehjelm eller kedelhjelm. Den går tilbage til 1200-tallet og blev fra 1300-tallet gradvis afløst af stikhjelmen. Den bør kun bruges i forbindelse med et våben, som faktisk kan føres tilbage til 1200- eller 1300-tallet (undtagelse er Skotland, hvor den bruges som en slags ranghjelm).
Stikhjelmen har sit navn fra "at stikke", det vil sige at kæmpe med lanser i en turnering. Den kom i brug fra 1400-tallets begyndelse, og efter at den i løbet af renæssancen var blevet afløst af trallehjelmen, blev den brugt inden for heraldikken i flere århundreder især i borgerlige våbner. Dette ændredes gradvis, og i dag bruges den sikkert lige så meget i adelige som i borgerlige våbner.
Trallehjelmen, eller bøjlehjelmen, kom i brug i løbet af 1400-tallet. Det er dog ikke klart om den faktisk har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev i renæssancen og senere forsøgt at gøre den til et adeligt privilegium, hvilket dog aldrig helt lykkedes.
Visirhjelmen blev anvendt fra 1500-tallet og fremefter oftest set forfra med åbent visir, undertiden var de af guld, anvendt af konger og fyrster.

Hjelmklædet:

Hjelmklædet var oprindeligt et stykke stof som var fastgjort på hjelmens overside og hang ned over krigerens nakke og skuldre, højst sandsynligt for at tage af for solens varmende stråler.
Sikkert i forbindelse med datidens dragtmode udviklede hjelmklædet sig i sin heraldiske udformning gennem 1400-tallet og fik folder og fald, flige, tunger og indskæringer.
Hjelmklædets tinktur er i reglen de samme som skjoldets: dettes vigtigste farve på ydersiden og dets vigtigste metal på indersiden, men der findes mange undtagelser.
I 1500-tallet og senere gik udviklingen videre til hvad der ofte opfattes som løvværk.
I 1600- og 1700-tallet udvikledes der en ny form for hjelmklæde, nemlig våbenkappen.

Hjelmfigurer:

For at holde holde hjelmklædet på plads begyndte man fra omkring midten af 1300 tallet at anbringe en vulst af snoet klæde rundt om hjelmen, dens funktion var tillige at danne basis for hjelmfiguren. Med samme formål anvendtes ofte også en krone, oprindelig kun brugt af fornemme personer, men efterhånden blev de også almindelige blandt alle stænder, og hjelmkronen er altså ikke en rangkrone. Siden 1700-tallet ses imidlertid ofte også rangkroner på hjelmen, hvilket kan være forvirrende. Ved siden af den traditionelle middelalderlige krone udvikledes efterhånden en række specielle kroneformer. Det vistnok ældste kendte eksempel på brug af hjelmfigur sidder i et segl fra 1197, men først i løbet af 1200- og 1300-tallet blev hjelmfigurer almindelige. De var i reglen fremstillet af læder, lærred på ramme, fjer og lignende, og brugtes især til turnering.
Måske var det at føre hjelmfigur oprindeligt udtryk for en bestemt rang, så f.eks. kun personer, hvis stand tillod dem at deltage i turneringerne, havde ret til det. Nogle hjelmfigurer er forskellige fra figuren eller figurerne i skjoldet, i andre tilfælde er der sammenhæng, eller figurerne er helt ens. I god heraldik vender hjelm og hjelmfigur samme vej. Efter nogle heraldikeres mening bør kvinder og gejstlige ikke føre hjelm.

Skjoldholdere:

Somme tider blev et våbenskjold holdt eller båret af såkaldte skjoldholdere. Der er ofte to (ens eller forskellige), men undertiden kun én og en sjælden gang mere end to. De fleste skjoldholdere udgøres af dyr eller fabelvæsner, men mennesker og menneskelignende skabninger optræder også ganske ofte. Skjoldholdere begyndte at vise sig i heraldikken fra omkring midten af 1400-tallet.

Våbenkappe:

Våbenkappen, undertiden også kaldet et våbentelt, er et draperi som hænges omkring våbenskjoldet. Oprindelsen kan føres tilbage til 1500-tallet og skal måske søges i de pragt- eller embedskapper som fyrster og høje embedsmænd bar til skue og som hørte til deres embedsinsignier.
Våbenkappe anvendes især til fyrster, højadel og indehavere af høje embeder, men ikke af alle i disse kategorier, og der er intet i vejen for at f.eks. borgerlige kan anvende den.
En våbenkappes ydre er i reglen purpur eller rød, men kan også være blå. Den er undertiden mønstret med f.eks. liljer, kroner eller napoleanske bier. Indersiden er i reglen hermelin men også gult og hvidt (guld og sølv) ses undertiden.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: