Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Viktor Jusjtjenko

Viktor Andrijovitsj Jusjtjenko (født 23. februar 1954) (Віктор Андрійович Ющенко) er en ukrainsk politiker, tidligere statsminister i Ukraine, leder af den politiske koalition Vort Ukraine (Nasja Ukrajina) og hovedudfordrer i præsidentvalget i november 2004.

Biografi

Jusjtjenko er økonom af uddannelse. Han har tidligere arbejdet ved de ukrainske afdelinger af Sovjetunionens statsbank. I 1993 begyndte han at arbejde i den nye ukrainske statsbank, som han blev leder af i 1997. Han var dermed en central person i dannelsen af Ukraines nye nationalvaluta, Hryvnia, samt i etableringen af et reguleringssystem for kommerciel bankvirksomhed. Han er blevet beskyldt for at stjæle betydelige beløb fra banken.

I december 1999 blev Jusjtjenko udnævnt til statsminister af Ukraines præsident Leonid Kutsjma. Han måtte forlade stillingen i 2001, efter at der blev rejst en mistillidsdagsorden mod ham, på grund af en konflikt med industriledere fra kulminer og naturgas-selskaber.

Jusjtjenko er gift med Katerina Jusjtjenko-Chumatsjenko. Hun er ukrainsk-amerikansk, født i Chicago, og arbejdede tidligere i den amerikanske statsadministration.

Præsidentvalget 2004

Efter at han måtte gå af som statsminister har Jusjtsjenko markeret sig som en karismatisk politiker med stor tilslutning i de vestlige og centrale dele af landet. Han bliver regnet både som en vestligtorienteret politiker, og som en moderat ukrainsk nationalist der ønsker at gennemføre en privatisering af den ukrainske økonomi.

De politiske modstandere kritiserer ham for ubeslutsomhed og for at være uklar i sine politiske standpunkter. Tilhængerne hævder at dette viser Jusjtjenkos vilje til forhandlinger, samarbejde og konsensus.

Jusjtjenkos valgkamp har været baseret på direkte kontakt med vælgerne, siden det statsligt kontrollerede fjernsyn begrænsede TV-omtalen af oppositionskandidaterne. Valgkampen har været omstridt, bitter og med beskyldninger om «beskidte kneb» fra begge sider.

Tidligt i september 2004 blev Jusjtsjenko meget syg og i hast fløjet til Rudolfinerhaus-klinikken i Wien for medicinsk behandling. Efter behandlingen fremstod han med et stærkt arret ansigt. Senere er der blevet påvist store koncentrationer af dioxiner i hans blod (1000 gange mere end normalt) som lægerne mener skyldtes forgiftning, «sandsynligvis indtaget oralt». Jusjtjenko hævder at han blev forgiftet under en frokost med lederen for Ukraines sikkerhedstjeneste i september. I midten af december blev de videnskapelige analyser af Jusjtsjenkos blod offentliggjort, og de bekræftede at han var blevet forgiftet med TDCC (tetrachlorodibenzoparadioxin), den farligste af de kendte dioxinformer.

Til trods for forgiftningen var Jusjtjenko i stand til at gennemføre valgkampen. I første valgrunde fik han 39,87% af stemmerne, mens modstanderen Viktor Janukovitsj fik 39,32%. Da ingen af kandidaterne fik over 50% af stemmerne, blev der afholdt en valgrunde til. I denne fik Janukovitsj flest stemmer, og han blev også erklæret som vinder af valget.

Efter voldsomme protester og påstande om valgfusk besluttede Ukraines højesteret at der skulle afholdes en tredje valgrunde den 26. december 2004. Denne blev afholdt under stor international opmæksomhed, og med deltagelse af omkring 12.000 valgobservatører, og gav en beskeden valgsejr til Viktor Jusjtjenko men hans modkandidat, premierminister Viktor Janukovitj har bebudet, at han vil forsøge at få resultatet af valget kendt ugyldigt.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: