|
|
Zebra
Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, hovdyr, uparrettåede hovdyr.
| Zebra |
|---|
 |
| Klassifikation |
|---|
|
|
| Art: |
| Equus quagga boehmi - tidligere Equus burchelli boehmi |
Zebraen lever i store flokke på savanner i det centrale, sydlige og østlige Afrika. Den kan ikke tæmmes. Zebraen er kønsmoden efter 2½-3 år, den er drægtig i 12 mdr. og får 1 føl. Fødselsvægten er ca. 30 kg, og føllet dier i ca. 1 år. Zebraen kan blive 25-30 år.
Arter
Der er 3 zebraarter, og 2 underarter:
- Grevy's zebra (Equus grevyi)
- Bjerg zebra (Equus zebra)
- Burchell's zebra (Equus burchelli)
- Grant's zebra (Equus burchelli boehmi)
- Chapman's zebra/Damara zebra (Equus burchelli antiquorum)
Steppezebraen kan ligesom hesten krydses med æslet. Her i Danmark blev der på Bornholm for år tilbage født en sådan krydsning. Mere almindeligt er krydsning mellem zebra og hest. Der findes hele flokke af sådanne vilde krydsninger i Sydafrika.
Udseende
Zebraen er lys med mørke tværstriber. Den har lange ører, opadstående manke og små hove. Hver art kendes på stribernes mønstre. Striberne er sorte eller mørkebrune på hvid bund, hos føllene er de dog lys rødbrune. Steppezebraen kan (blandt andet) kendes ved, at der er "skyggestriber" i de hvide striber. Zebraen vejer ca. 250 kg. Den måler 240 cm i længden og 125 cm i skulderhøjde (stangmål).
Adfærd
Zebraen er et flokdyr, de lever i småflokke på op til ca. 16 medlemmer, 1 hingst med hopper og deres føl. Når en hingst bliver kønsmoden, bliver den jaget ud af flokken af sin far. Hingste uden flok kan finde sammen i ungkarleflokke eller leve alene. Hingstene kan finde på at kidnappe hopper fra andre flokke, og unge hopper er mere tilbøjelige til at blive kidnappet end ældre hopper!
Hingstens opgave (ud over at stjæle hopper fra hinanden) er også at forsvare flokken mod løver og hyæner. Man har eksempler på, at et spark fra en zebra har slået en plettet hyæne ihjel. Men også zebraens bid kan være farligt. Hingsten har tydeligt kraftigere hals end hoppen, og det er for bedre at kunne slås mod de andre hingste.
Kilder/henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
