Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
AC-47AC-47D Spooky er en bevæbnet fragtversion (kaldet C-47) af ruteflyet DC-3. Den var det første gunship udviklet af United States Air Force, og blev udviklet under Vietnamkrigen. Man søgte at konstruere en flyvemaskine, der kunne skyde til den ene side, så en beskydning fra luften ikke blot blev beskydning under en overflyvning, men kunne opretholdes bygevist fra et kredsende fly.I sin allerførste tid blev flyet kaldt FC-47 (for fighter), da en anden version da hed AC-47. Det var en version til elektronisk krigsførelse, men den blev omdøbt til EC-47 og Spooky fik sit rette navn med A som Attack. Foruden en række lysbomber havde AC-47 3 stk. maskingeværer kaliber 7,62 mm pegende ud mod venstre fra flykroppen bag vingen. De kunne hver skyde 6.000 skud i minuttet, og kombinationen af lysbomber, lysspor og et relativt primitivt sigtemiddel hos piloten gav mulighed for at flyet kunne kredse og have det samme sted under beskydning. Maskingeværerne var i starten af typen SUU-11A, men blev senere erstattet af specielt byggede General Electric MXU-470/A 7.62 mm. Alle disse våben var af gatling-typen. Det siges at en 6-7-sekunders byge kunne dække et areal på knap 50 m i diameter med et projektil pr. kvadratmeter 53 stk C-47 nåede at blive ombygget til gunships, men flyets alder og ringe hastighed gjorde det sårbart overfor antiluftskyts, så nyere flytyper blev også ombygget, bl.a. C-130 Hercules. Seneste 'skud' på stammen af gunships er AC-130 -H Spectre og -U Spooky der rummer to 20mm maskinkanoner, en 40mm og en 105mm kanon. Som så mange andre fly fik disse gunships et kælenavn i løbet af krigen. Og hvad er mere rammende (sic!) end Puff the magic dragon for den markante og frelsende byge af lyssporsprojektiler, som amerikanske soldater oplevede ved nattetide i den mørke jungle.
Militærfly, AC-130, C-47
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |