Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Al-Qaida

Al-Qaida (القاعده på arabisk) - og med følgende translitteration: al-Qaeda, al-Qa'ida, al-Quaida, el-Qaida, äl-Qaida - betyder grundlag (engelsk: foundation).

Det er en islamisk, paramilitær bevægelse grundlagt af Osama bin Laden og Ayman al-Zawahri i slutningen af 1980'erne som et samlingspunkt for arabere, som kæmpede i Afghanistan mod Sovjetunionen. Al-Qaida bistod med at rekruttere, finansiere, transportere og træne sunnimuslimske ekstremister til den afghanske modstandsbevægelse.

Gruppens nuværende mål er, i samarbejde med andre ekstremistiske grupper, at vælte ikke-muslimske regimer samt at fjerne vesterlændinge og andre ikke-muslimer fra muslimske lande. Eksempelvis kræver Al-Qaida at USA fjerner sine styrker og millitærbaser fra Saudi-Arabien.

I februar 1998 udsendte Al-Qaida manifestet "Verdens islamiske front for Jihad mod jøderne og korsfarerne" hvori det blandt andet lød at det var en muslims pligt at dræbe amerikanere, civile som militære, samt deres allierede over hele verden.

Den 11. september 2001 kaprede 19 Al-Qaida medlemmer 4 amerikanske passagerfly og styrtede to af dem ind i World Trade Center i byen New York, det tredje ind i Pentagon ved Washington D.C. og det fjerde ned i en mark ved Shanksville i Pennsylvania. Omkring 3.000 personer blev konstateret døde eller meldt savnede i forbindelse med disse aktioner.

Al-Qaida har også taget ansvaret for bombeangrebene i august 1998 af de amerikanske ambassader i Nairobi i Kenya, samt i Dar es-Salaam i Tanzania. I forbindelse med disse angreb blev der meldt om 301 døde personer samt omkring 5.000 sårede. I angrebet på U.S.S. Cole den 12. oktober 2000 mens den lå i havn i Aden i Yemen blev 17 besætningsmedlemmer dræbt, og yderligere 39 såret.

Ydermere hævder Al-Qaida at have nedskudt amerikanske helikoptere og dræbt amerikanske soldater i Somalia i 1993 samt at have udført 3 bombeaktioner mod amerikanske soldater i Aden i Yemen i december 1992.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.