|  | Anker Jørgensen Anker Jørgensen (født 13. juli 1922), socialdemokratisk politiker og tidligere statsminister. 
		
 
BiografiAnker Jørgensen blev født i et fattigt hjem i København som søn af chauffør Johannes Albert Jørgensen og Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig bliver han forældreløs, og vokser op hos en tante på Christianshavn. Gift med Ingrid Kvist Pedersen i 1948. 
Han blev tidligt politisk aktiv - i 1950 bliver han næstformand i Lager & Handelsarbejdernes Fagforening;, i 1956 dets formand. I 1962 bliver han formand for Transportgruppen og i 1968 formand for Arbejdsmandsforbundet, nu SID (Specialarbejderforbundet i Danmark). 
Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1961-64, og blev i 1964 valgt til Folketinget, hvor han placerede sig på partiets venstrefløj. 
RegeringslederenAnker Jørgensen bliver overraskende statsminister i 1972 som efterfølger for daværende statsminister Jens Otto Krag, der stopper sin politiske karriere dagen efter folkeafstemningen om EU. Regeringen Anker Jørgensen I (5. oktober 1972 - 19. december 1973)
 Regeringen Anker Jørgensen II (13. februar 1975 - 30. august 1978)
 Regeringen Anker Jørgensen III (30. august 1978 - 26. oktober  1979, sammen med Venstre)
 Regeringen Anker Jørgensen IV (26. oktober 1979 - 30. december 1981)
 Regeringen Anker Jørgensen V (30. december 1981 - 10. september 1982)
 
Ved valget i 1973 - hvor Fremskridtspartiet og Centrum Demokraterne væltede det politiske landkort - måtte Anker Jørgensen give op. Han dannede siden 4 regeringer i perioden 1975-1982, hvor han uden kamp overgav roret til Poul Schlüter. 
Der var oliekrise i 1970'erne, massearbejdsløshed og internationale lavkonjunkturer i Anker Jørgensens regeringsperioder. Men han opnåede noget, bl.a. garantilønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og efterlønnen. 
Anker blev kendt som folkets mand - "Jern Anker" (efter Bo Bojesens tegninger). Han havde bl.a. mod og mandshjerte til i Middelfart at ønske den nyvalgte amerikanske præsident Richard Nixon tillykke på en måde, der ikke var udtryk for sleben diplomati. 
Anker var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987, hvor han overrakte tømmerne til Svend Auken. Han bor stadig i sydhavnkvarteret på Borgbjergvej 1, 2. sal til venstre - indtil 1997 sammen med sin hustru Ingrid, som dør samme år. 
Priser 1970 PH-prisen
 1974 Dansk Kvindesamfunds Mathildepris
 1991 Drassows Legat
 1993 Jytte-prisen
 1994 LO's kulturpris
 Bøger Fra mine dagbøger. 3 bind. Fremad, 1989-1990. ISBN 87-557-1543-5 og ISBN 87-557-1544-3
 1972-1975: Bølgegang
 1975-1977: I smult vande
 1978-1982: Brændingen
 Fra Christianshavn til Christiansborg : erindringer 1922-1972 / Anker Jørgensen, Fremad, 1994. - ISBN 87-557-1832-9
 Kilder
 
 
 Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
 |  
 
 |