|
|
Benved (Euonymus europaeus)
Almindelig Benved
|
|
{}
Benveds frugter er så farvestrålende,
at mange tager dem for at være blomster.
|
| Videnskabelig klassifikation
|
|
|
Almindelig Benved er en løvfældende, op til 5 m høj busk, eller af og til et indtil 8 m højt træ med en langsom, opret og temmeligt åben vækstform. Barken er først grøn (af og til næsten violet). De unge grene er firkantede med lyse striber langs kanterne. Senere bliver barken mere grå, og til sidst er den lysegrå med spredte, smalle furer. Knopperne er modsatte, tiltrykte, smalle og grønne. Bladene er elliptiske med fint savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er klart rød. Den blomstrer i maj-juni, og blomsterne er ganske små og gulgrønne. De små, uanselige gulgrønne blomster indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter. Frugterne er mere iøjnefaldende. De er nemlig lyserøde kapsler med fire klapper, der åbnes ind til de orangerøde kerner. Selve frøene er hvide. Frøene spirer villigt i Danmark.
Ikke-synlige træk:
Rodnettet består kraftige og tæt forgrenede hovedrødder, der ligger lige under jordoverfladen ligesom de mange finrødder. Almindelig Benved angribes alvorligt af spindemøl-larver, de såkaldte "snareorme", der bygger store fællesspind i planten. Angrebet er altid værst under beskyttede haveforhold med stillestående luft. Hele planten er giftig.
Størrelse:
4 x 3 m (30 x 25 cm/år).
Hjemsted:
Almindelig Benved danner krat, skovbryn og underskov i lyseskove på fugtig, mineralrig bund overalt i Mellem- og Sydeuropa, inklusive Danmark. Arten er lyskrævende, tåler en del blæst og trives bedst på muldrig jord.
Anvendelse:
De unge vintergrønne skud er føde for hjortevildt, og drosselfugle æder frøene. Planten tåler hård beskæring. Den anvendes bedst i kanten af beplantninger eller i læsiden af hegn.
Kilder
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
.jpg){kind=link}