Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
BlodlegemeBlodlegemerne er de formede elementer der er opslæmmet i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocyter) og hvide blodlegemer (leukocyter), samt blodplader (trombocyter).Alle blodlegemer dannes i knoglemarven. Røde blodlegemer er skiveformede og ca. 7 mikrometer i diameter. De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer. Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarmekanismer mod bl.a. infektioner. Ny forskning har vist, at der er et meget stort antal forskellige hvide blodlegemer, hver med sine funktioner.
Blodpladerne indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |