HeliogabalusMarcus Aurelius Antoninus, bedre kendt som Elagabalus eller Heliogabalus (f. omkring 203 e.kr., døde den 11. marts 222 e.kr.) var en romersk kejser af det severiske dynasti, og han regerede fra 218 til 222 e.kr. Heliogabalus var søn af Sextus Varius Marcellus og Julia Soaemias Bassiana, niece af Julia Domna (kone til den romerske kejser Septimius Severus). Hans moder sagde at Heliogabalus' biologiske far var hendes fætter Caracalla (Marcus Aurelius Antoninus), og han tog navnet Caracalla i hans korte regeringstid. Navnet som han populært blev kaldt af romerne, Heliogabalus, var navnet på den syrisk by Emesa (nutids: Homs eller Hims). Heliogabalus var en tjeneste præst for byens guddom, indtil at hans mor og bedstemor brugte ham som galionsfigur mod Macrinus, der havde overtaget tronen efter Caracalla. I 220 e.kr. efter at han havde slået sig ned i Rom prøvede Heliogabalus at gøre hans guddom til øverste gud i hele det romerske imperium under navnet Deus Sol Invictus ("Gud Den uovervindelige Sol").Heliogabalus er bedst kendt for udsvævelser og drikkegilder som skulle være meningen at karakterisere hans styre. Efter hans død var der mange historier i omløb om at han skullle have fået lavet en vagina på hans krop. Han skulle også have røget gæster til døde ved en middag af sødt lugtende roser som faldt ned fra oven. En anden var at han tvang sine gæster til at sluge sten til middag og kørte i vogn trukket af et dusin jomfruer. Heliogabalus liv endte med at hans egen bedstemor fik hans vagter til at drukne ham og smide ham i floden Tiber.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |