HerculaneumHerculaneum var en blomstrende, antik romersk by. I modsætning til sin naboby Pompeji, var Herculaneum en lille by med en befolkning på ca. 5000 og med rigere indbyggere.Den 24. august år 79 gik Vesuv-vulkanen i et udbrud, som udledte en pyroklastisk strøm (eng. pyroclastic flows), der på under 4 minutter begravede byen i op til 350°C varm aske, der senere blev til hård sten. Asken dækkede alle huse og forkullede træ og mennesker. Asken dækkede menneskene helt, og har derved bevaret et aftryk af dem til eftertiden. Man har endnu ikke fundet mere end 300 ud af de 5000 indbyggere, og de 300 indbygger er blevet fundet i bådhuse nær havnen i samme stilling som de døde i. Alle de 300 mennesker er under 40 år og af blandet køn og klasser. Udgravninger begyndte i 1738 i Ercolano, en forstad til Napoli. Den detaljerede udgivelse af Le Antichità di Ercolano ("Antikviteterne fra Herculaneum.") havde en stor indflydelse på den begyndende europæiske neoklassicisme. I det senere 18. århundrede optræder motiver fra Herculaneum mange steder: fra dekorative vægmalerier til kaffekopper. I et af Herculaneums bygninger kaldet "Augustianernes kollegie" afbildes myten om Herkules. Kulten var tilbedere af de romerske kejsere. Herfra stammer også byens navn, da den er opkaldt efter den græske sagnhelt og gud Herkules. Kultens medlemmer var også frigivne og rige slaver, hvorfor de så Herkules og kejser Augustus som guder. De godt bevarede vægmalerier og mosaikker i Herculaneum er så godt bevaret som de i Pompeji. Den mest kendte og storslåede Villa i Herculaneum kaldes for "Papyrusernes Villa" er nu blevet identificeret som residens for Licius calpurninius Piso Ceasoninus, Julius Cæsars svigerfar. Villaen ligger helt nede ved stranden og dækker fire terrasser, og hvor en skulle have huset af biblioteket i Herculaneum. Piso, en Litterater mand, som elskede poesi og filosofi var tilholdssted for andre der holdt af disse to fag. Han byggede en af de fineste biblioteker i sin tid. Skriftruller og papyruser fra Villaen er samlet siden 1800-tallet i det nationale bibliotek i Napoli. Skriftrullerne er forkullede, vædet med vulkansk mudder og trykket sammen, så et fåtal af skriftrullerne kan læses. Men en teknologi fra NASA har man nu kunnet læse brudstykker af de ødelagte skriftruller. En mangfoldighed af lys, som infrarød har hjulpet med at finde frem til blækket på skriftrullerne, og indtil videre har forskerne kun oversat græske tekster, men man regner med at den endnu ikke udforsket del af biblioteket indeholder latinske skriftruller. Udgravningsområderne er optaget på Unescos liste over Verdenskulturarv.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |