|
Husløg (Sempervivum tectorum)
Almindelig Husløg
|

|
{}Almindelig Husløg på sit naturlige voksested i bjergene.
|
Videnskabelig klassifikation
|
|
Den almindelige art af Husløg er en staude med rosetstillede blade. Stænglerne ses ikke, De enkelte blade er sukkulente (= tykke med vandholdige celler), elliptiske til omvendt ægformede med lang, skarp spids. Oversiden er voksklædt og grågrøn, mens undersiden er grårød. Randen er forsynet med fine hår. Blomsterne sidder i en løs stand for enden af en 20-40 cm lang stængel. De enkelte blomster er stjerneformede og rosenrøde. Frugterne er bælgkapsler med mange, spiredygtige frø.
Ikke-synlige træk:
Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Planten spredes let ved afrevne siderosetter og (sjældnere) ved frø. Bladrosetten dør bort efter afblomstring, men har som regel forinden sat små siderosetter.
Størrelse:
0,10 x 0,20 m (10 x 2 cm/år). Læg mærke til, at afrevne siderosetter og frøplanter kan få det til at se, som om moderplanten er større, end den egentlig er i sig selv.
Hjemsted:
Husløg hører hjemme på mineralfattig, tør og varm bund i Centraleuropas bjerge. Den er indført til Danmark (plantet i stråtage som værn mod brand) og findes nu forvildet på Bornholms klipper, på stendiger og på sydvendte hulveje i Jylland.
Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|